Nordana-ejer leder efter nye partnere

Ejeren af Nordana Line, baron Johan Wedell Wedellsborg, jagter ny kapital til specialrederiet, og den kan meget vel komme fra nye eksterne partnere.

Rederiet Nordana Line, der i dag besejler fire RoRo-skibe og syv multipurposeskibe og har 13 nybygninger på vej, skal bruge ny kapital. Det siger eneejer, reder, baron Johan Wedell Wedellsborg, der udover Nordana Line også ejer rederierne Dannebrog og Weco Bulk under paraplyen Weco Group til Børsen.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage - gratis!

”Nordana står over for en omfattende fornyelse af tonnagen. Vi har bestilt et nyt skib i Italien, som kommer ud i slutningen af 2014, det dyreste skib, vi nogensinde har købt. Og vi skal ud at købe flere nye skibe for at holde os konkurrencedygtige. Det kræver som bekendt kapital, og her vil vi være interesserede i et partnerskab,” udtaler Johan Wedell Wedellsborg til avisen.

Weco Group opbygger bulk-rederi 

Rederiet Nordana Line kom ud af 2012 med et overskud på 22 mio. kroner. Det var første gang, at resultatet for rederiet, der blev etableret i 2009, endte i plus.

Golden Stena Weco: Vi skal have dobbelt så mange skibe

Nu skal der flere penge i forretningen, og dem ser baronen ifølge Børsen gerne komme fra eksterne partnere i et joint venture. Den samme fremgangsmåde lå bag etableringen af Stena Weco tilbage i 2011, da Johan Wedell Wedellsborg inddrog svenske Stena i partnerskabet omkring Dannebrog. Rederiet gik i luften i april, men rederiet opnåede ikke sorte tal på bundlinjen i det år.

"Det var fordi, at vi lavede fusionen, og der skulle lige rettes til, og der var lidt forvirring, men det har vi rettet op på nu. Det giver en sikkerhed, at Stena er med. Tidligere hen var der en modpartsrisiko, og nu har vi bare et stærkt balance sheet, så vi kan det meste. Der er ikke noget problem med at chartre flere af vores time charters eller lave forretninger med alle de store olieselskaber," sagde Johan Wedell-Wedellsborg tidligere på året til ShippingWatch.

Positive takter fra Weco Group 

Nordana på NGO-liste over strandophugning

Nordana vender underskud til overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også