Ex-Bimco-chef: Lad redere diktere rater

Torben Skaanild, afgående generalsekretær i Bimco, mener, at EUs forbud i 2008 mod fælles prisfastsættelse i containerindustrien har skadet både afskibere og redere.

Genindfør konferencesystemet i containershipping og giv rederierne mulighed for i fællesskab at fastsætte raterne og fordele kapaciteten. Sådan lyder opfordringen fra den snart fhv. generalsekretær i søfartsorganisationen Bimco, Torben Skaanild, på en konference i London, International Maritime Industries Forum, rapporterer Lloyd's List.

EU forbød i 2008 containerrederier at diktere raterne og drøfte fordeling af kapaciteten, men ifølge Torben Skaanild med det resultat, at der er skabt et stærkt ustabilt marked til skade for både afskibere og rederier. I lande som Japan, USA og Singapore har containerindustrien fortsat undtagelser i konkurrencelovgivningen, påpeger Torben Skaanild.

Afskibere vil granske rederklubber på Asien-USA  

I USA har søfartsmyndighederne gennem analyser gransket lovgivningen og konsekvenserne af et muligt forbud mod "price fixing", men uden at nå frem til en konklusion.

I Europa har det næsten været umuligt at vurdere konsekvenserne af EUs lovgivning, fordi de skærpede regler for linierederierne blev indført stort set samtidig med, at den globale finanskrise ramte og for første gang fik mængden af containere i den internationale søfragt til at falde.

Torben Skaanild mener ikke, at bankerne bærer hele ansvaret for krisen i international shipping. Industrien må også tage et medansvar for at have bestilt alt for mange skibe før 2008. Dog mener han, at især det tyske KG-system er en væsentlig del af forklaring med salg af nybygninger og lovning om afkast til investorer af samme kaliber som før krisen og uden hensyn til, om der faktisk var behov for skibene.  

Maersk Line nedtoner effekt af prisaftale 

Torben Skaanild meddelte i marts, at han trækker sig som generalsekretær i Bimco efter en periode på fem år. Han erstattes af Angus Frew (foto), tidligere leder af UK Chamber of Shipping.

Derfor vil EU granske ny Maersk-alliance 

Analysehuse tager kritisk kig på kartel-forbud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også