Scorpio Bulkers rækker ud efter børsen i New York

Scorpio Bulkers vil forsøge at gøre søsterselskabet Scorpio Tankers følgeskab med en ansøgning om børsnotering på børsen i New York.

Det norske tørlastrederi Scorpio Bulkers vil med en ansøgning om optagelse på børsen i New York (NYSE) gøre Scorpio Tankers mesterstykket efter. Tankers er med stort held allerede etableret på NYSE, hvor de ad flere gange har hentet likviditet til køb af nye skibe. I foråret solgte Scorpio Tankers aktier til en værdi af 300 mio. USD, som skal  bruges i forbindelse med bestillinger af 30 nye økoskibe.

Scorpio henter 300 mio. nye USD på børsen 

Scorpio Bulkers har ifølge Tradewinds afleveret en fortrolig ansøgning til de amerikanske myndigheder og børskommissionen, som ikke bliver offentlig tilgængelig før 21 dage inden den eventuelle etablering. Nu venter selskabet blot på godkendelsen.

Scorpio - den italienske forbindelse 

Ansøgningen er tegnet gennem selskabet SALT, som Scorpio tidligere har brugt til at rejse knap 600 mio. USD på den norske OTC-børs. I sidste måned hentede Scorpio Bulkers på den måde 300 mio. USD, som skal bruges til at finansiere rederiets kommende øko-tørlastflåde. Det var i den forbindelse, at de første rygter om en amerikansk entré kom frem. Blandt investorerne er der en ret stor koncentration af amerikanske selskaber, og de skulle alle være blevet lovet, at SALT ville søge børsnoteringen i New York snarest muligt, siger kilder med kendskab til sagen ifølge Tradewinds.

Scorpio Bulkers har ifølge flere medier netop købt fire nye panamax-skibe til en samlet værdi af 134 mio. USD ved den taiwanesiske værftsgruppe Wisdom Marine. Skibene, der skal bygges på to værfter i Imabari og Tsuneishi bliver leveret i perioden marts-september 2015.

Få flere nyheder om shipping - få ShippingWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Hvor stor en succes, indgangen på den amerikanske børs bliver, er endnu for tidligt at sige. Meget afhænger af behandlingstiden, hvordan tørlastmarkedet i den kommende tid vil udvikle sig, samt hvordan Wall Streets generelle holdning over for børsnotering af rederier vil have det, når der skal godkendes eller afslås.

Scorpio Bulkers henter mere kapital i Oslo

Derfor tror DNB og Nordea på Scorpio Tankers

Scorpio går efter øko-skibe til tørlast 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også