Russisk minister tror på LNG som skibsfuel

Den russiske handels- og industriminister bakker nu officielt op om udviklingen af LNG som brændstof i shipping-sektoren.
Foto: Statoil
Foto: Statoil

Der skal ifølge den russiske handels- og industriminister, Denis Valentinovich Manturov, gang i videreudviklingen af LNG som brændstof på skibe, som sejler i de russiske farvande samt på landets floder.

Den øgede indsats har som mål at nedbringe omkostningerne for transport via vandvejene med 15 procent, mens den miljømæssige gevinst ifølge ministeriet kan blive en reduktion af emissioner på 20 procent. Det skriver det russiske nyhedsburea Izvestia ifølge Bunkerworld.

Der er endnu ingen meldinger om, hvordan minsteriet konkret ønsker at fremme udviklingen af LNG som brændstof til skibe, men tidligere har præsident Putin udtrykt ønsker om at landets energiselskaber i højere grad end i dag udnytter de muligheder, som eksisterer på LNG-området.

I sidste måned vedtog den russiske regering at bryde det monopol, som Gazprom hidtil har siddet på i forhold til LNG-eksporten, og gasselskaberne Rosneft og Novatek er nu gået i gang med etableringen af LNG-terminaler i den nordøstlige del af landet.

Præsident Putin putter penge i Nordøstpassagen

Kinesere kaster sig ind i russisk LNG-projekt

Kina satser på naturgas og udbygger LNG-netærk 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også