SSI: Sådan kan bæredygtig shipping betale sig

Organisationen Sustainible Shipping Initiative med danske Helle Gleie i front er klar med en bæredygtig værktøjskasse til shippingindustrien.

Bæredygtighed er nøgleordet i organisationen og den første rapport, som Sustainible Shipping Initiative i dag præsenterede på en konference i Singapore.

Rapporten indeholder et 23 sider langt arbejdsdokument, der under parolen A Case for More Action, skal få shippingindustrien til at tænke mere i bæredygtige løsninger. Udgangspunktet er, at det også skal kunne betale sig økonomisk at tænke i miljø og bæredygtighed, og værktøjerne i dokumentet strækker sig fra konkrete finansieringsopstillinger og tjeklister til casestudier, dataark og webbaserede arbejdsredskaber. På tværs af fire arbejdsstrenge skal der tænkes i den finansielle bæredygtighed, den energiteknologiske udvikling, genanvendelse og benchmarking.

Redere kræver analyser af miljøbyrder 

"Fra nye skibstyper og nye finansielle modeller til fremdrift via drager og bakterie-baserede brændstoffer står det klart, at den maritime sektor driver innovationen. Vores nye værktøjer og anbefalinger til den fremtidige indsats vil fremskynde denne proces yderligere," siger den tidligere Maersk-chef, Helle Gleie, der i denne måned er tiltrødt som direktør i SSI.

I et interview med ShippingWatch sagde Helle Gleie tidligere på måneden, at hun tror på, at initiativet får gennemslagskraft.

”Vi arbejder med industriledere, og ikke løst tilknyttede grupper af folk. Vi arbejder med toplederne og det er CEO’erne og præsidenterne, der er med. Det skulle gerne sikre, at der er fuld support hele vejen op igennem virksomhederne, og at der øverst er nogen, der tager ansvar for, at arbejdet skrider fremad. […] Det er en praktisk orienteret organisation, hvor man går efter at få arbejdet gjort. Selvfølgelig bliver der også snakket, men når man først har besluttet, hvad der skal ske, så går man i gang. Man har et ansvar for at være med og gøre noget ved tingene, når man er med her,” lød det fra Helle Gleie.

Med i Sustainible Shipping Initiative sidder en lang række af de store spillere i shippingsektoren. Cargill, Carnival, China Navigation, Maersk Line, Rio Tinto Marine, U-Ming Marine Transport, Wärsilä, Tsakos Energy Navigation, Daewoo Shipbuilding, AkzoNobel DSME, DNV og Unilever, er blandt deltagervirksomhederne på konferencen i Singapore.

Læs mere om rapporten og værktøjerne på Sustainible Shipping Initiatives hjemmeside.

Hun skal få Maersk, BP og NGOerne til at samarbejde

Maersk Supply-chef til græsrodsbevægelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår