Clarkson: Nybygningsordrer på højt niveau

Den globale efterspørgsel på nybygninger nåede før august et niveau, der er dobbelt så højt som sidste år. I år er der bestilt 1.119 skibe til i alt ca. 60 mia. USD.
Foto: Erria
Foto: Erria

Der er gode takter at spore på verdens værfter, hvor antallet af nybygningsordrer når et meget højt niveau for året. Faktisk var antallet af nye ordrer i august 101 pct. over niveauet på samme tid sidste år ifølge en ny opgørelse fra analysefirmaet Clarkson Research.

I alt er der blevet registreret 1.119 skibsordre fordelt på 72,7 mio. dwt og 26,1 mio. cgt til en samlet ordreværdi på ca. 57,8 mia. USD, skriver Asiasis.

Oveni opgørelsen frem til starten af august kommer ordrer for årets ottende måned, der er blevet opgjort til at have en værdi på yderligere 4,4 mia. USD for 114 bestilte skibe.

Capesize-ordrer udgør omkring 25 pct. af den samlede mængde dwt, der er blevet bestilt i år, hvor også de store containerskibe har været inde i en vækstperiode, og skibe på over 8.000 teu tegner sig for 21 pct. af ordremængden, skriver Clarkson Research ifølge Asiasis.

Den største proportionelle stigning i antallet af ordrer er sket i offshore-segmentet, som er gået 35 pct. frem i det seneste år, mens tørlast-segmentet har oplevet en stigning på 29 procent.

Verdens største værft fanger ordrer for milliarder

Kina bygger igen flest nye skibe 

57 kinesiske værfter leverer ingen skibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også