Fragtraterne for de allerstørste tørlastskibe, Capesize, er skudt hastigt i vejret på det seneste, og det helt store spørgsmål, som eksperterne lige nu stiller, er, om opturen er holdbar.

I Fearnley Consultants tvivler man på, at raterne kan holde niveauet på kort sigt, men de fundamentale udsigter bedres gradvist af en langt mere overkommelig tilgang af nye skibe, som gør, at ubalancerne stille og roligt kan reduceres.

Det vurderer Sverre B. Svenning, chef for Fearnley Consultants og ansvarlig for Fearnresearch, i et interview med Ritzau Finans.

"Jeg tror, at de underliggende ubalancer i markedet er for store til, at det her kan vare ved," siger Sverre Svenning, der dog ikke tror, at Capesize-raterne vender tilbage til bunden fra tidligere på året.

Capesize-raterne rundede tidligere i denne uge 29.000 dollar om dagen baseret på gennemsnittet af fire TC-ruter, ifølge Baltic Exchange, hvilket er en mangedobling i forhold til rateniveauet i den første uge af juni, da markedet vendte. Dengang lå den gennemsnitlige indtjening på bare 5000 dollar om dagen.

"Det er hovedsagligt Capesize, som er gået op," konstaterer Sverre Svenning, der skuer tilbage til den første halvdel af året for at finde svaret på, hvorfor i særdeleshed Capesize-raterne er steget så meget.

Sydbank: Rateløft i capesize har begrænset betydning 

Tidligere på året, og i særlig grad i andet kvartal, var Brasilien, og især minekæmpen Vale, ramt af både problemer med kvaliteten af sin jernmalm og den indenlandske logistik, fortæller nordmanden. I juni importerede Kina kun cirka 8 mio. ton jernmalm fra Brasilien, mens de importerede 12 mio. ton i juli.

"Her skal man tænke på, der er tale om en sørejse på ca. 32-33 døgn fra Brasilien til Kina. Det betyder, at der stort set var lastning i anden halvdel af juni og tidligt i juli, og da man tog mange skibe ind, gjorde det, at tilgængeligheden af Capesize i Atlanterhavet hen over juli og august var ganske tynd," siger han.

Der skete altså et skift i efterspørgslen på brasiliansk malm, som øgedes ganske meget, mens den holdt sig stabilt for australsk jernmalm. Siden har kineserne i øvrigt øget importen yderligere i august.

Flere eksperter, herunder Fearnley, har også peget på lagersituationen for jernmalm i Kina. De seneste tal viser ifølge Sverre Svenning, at lagrene stadig ligger 25 pct. under det normale niveau. Her er man dog nødt til at forholde sig til, at disse tal kun afspejler lagerniveauet i havnene, lyder advarslen.

For at få et fuldstændigt billede af lagersituationen i Kina, er man nødt til også at tage højde for lagrene af indenlandsk malm på eksempelvis indenlandske fabriksanlæg og stålværker. Disse tal har Fearnleys ikke kendskab til, hvorfor Sverre Svenning ikke kan tage stilling til, om lagrene faktisk er lavere eller ej.

Norden kan høste stor gevinst på capesize-rater  

Endelig kan den mini-stimuluspakke, som Kinas regering har indført, have haft enpositiv, kortsigtet psykologisk effekt på markedet. Det vurderer flereobservatører i hvert fald, ifølge nordmanden.

Ikke desto mindre ventes markedet at vende igen. Den nuværende optur bliverkortvarigt, akkurat som det var i 2012 og 2011, hvor Capezise-markedet ogsåoplevede et sensommer-rally, men efterfølgende faldt gevaldigt igen, spår SverreSvenning. I år er opturen blot startet fire-seks uger tidligere.

Markedet i stille og rolig bedring

Fra midten af december 2011 til slut januar 2012 faldt Baltic Capesize-indekset fra 3725 til indeks 1500. Året efter dykkede indekset fra sidst i november til start januar 2013 fra knap 2400 til godt 1200.

"Selv om flådevæksten er betydeligt lavere end i de foregående tre år, ser vi en flådevækst i år, og jeg tror, at markedet vil komme ned igen i løbet af september og oktober," siger Sverre Svenning.

Havde man troet, at den seneste udvikling var starten på en grundlæggende opgang, så burde Panamax, Supramax og Handymax også være steget langt mere, end tilfældet har været, påpeger han.

Fearnley har ikke nogen officielle forudsigelser om Capesize-raterne på kort sigt, men udgangspunktet er, at fragtraterne står over for en nedtur, om end slet ikke til de lave niveauer, man så tidligere i år.

"Jeg tror ikke, at det skal falde til 5000 dollar om dagen igen i fjerde kvartal. Jeg kunne snarere forestille mig, at man vil se et marked falde til 10.000-12.000 dollar, siger Sverre Svenning, der har mere tiltro til markedet på den lidt længere bane, hvor han forudser, at den overkapacitet, som har tynget tørlastmarkedet, stille og roligt reduceres."

/RITZAU FINANS

Raterne for de største tørlastskibe fortsætter opad 

Baltic Dry-indekset stiger med 5,6 pct.