EMS Seven Seas fik lavere resultat i 2. kvartal

Den norske leverandør EMS Seven Seas har skiftet fokus, og det kan ses i det netop offentliggjorte kvartalsregnskab, hvor driftsresultatet (EBITDA) er landet på 1,3 mio. USD.

EMS Seven Seas, der er børsnoteret i Oslo, omsatte for 97,5 mio. USD i 2. kvartal 2013, sammenlignet med 101 mio. USD i årets første kvartal. Selskabet havde et driftsresultat (EBITDA) på 1,3 mio. USD i perioden, et fald fra 1,4 mio. USD i 1. kvartal 2013.

Selskabet peger på en ændring fra salg til militære operationer til større fokus på kommercielle kunder som en af hovedårsagerne til det faldende resultat.

Dog peger EMS Seven Seas på, at der ses et positivt momentum i flere geografiske områder, inklusiv Europa, og leverandøren forventer derfor en forbedring i de kommende kvartaler:

"Effektiviseringer lanceret i slutningen af 2012 og starten af 2013 begynder at slå igennem. Disse initiativer forventes gradvis at forbedre indtjeningen i resten af 2013. Dog er selskabet på kort sigt i høj grad afhængigt af de generelle markedsvilkår og ordrevoluminer," skriver EMS Seven Seas i regnskabsmeddelelsen.

EMS Seven Seas omsætning faldt i første kvartal

EMS Seven Seas i fremgang 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også