Entreprenør: Byggeri af Panama-konkurrent begynder i 2014

Den kinesiske forretningsmand og entreprenør Wang Jing fastholder planer om at bygge en 170 sømil lang kanal parallelt med Panama-kanalen, og at den vil stå færdig i 2019.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Den 41-årige kinesiske forretningsmand og entreprenør Wang Jing fastholder de eventyrlige planer om at bygge en 170 sømil lang kanal parallelt med Panama-kanalen.

"Jeg er 100 procent sikker på, at byggeriet vil begynde i december 2014, og at kanalen vil stå færdig i 2019," siger Wang Jing i et interview med den britiske avis The Telegraph og understreger, at rammerne for projektet er på plads, og at der kun vil ske mindre ændringer i det, samt at det kan blive et af historiens største ingeniørprojekter.

Prisen for kanalen er vurderet til omkring 50 mia. USD.

Manden bag den nye Nicaragua-kanal står frem 

Kanalen projekteres til at begynde ved havnen Brito ud til Stillehavet, og den vil bevæge gennem ferskvandssøen Lake Nicaragua, videre gennem jungleområder og regnskov og ud til den caribiske kyst.

Miljøgrupper har allerede indgivet protester, og de frygter ødelæggelser af de naturfølsomme områder, hvis store skibe får mulighed for at sejle igennem. Men ifølge Wang får hensyn til miljøet højeste prioritet i projektet.

Nicaragua godkender alternativ til Panama-Kanalen 

Projektet har af flere årsager fået mange til at undre sig. Wang Jing har ingen erfaring med så store infrastrukturprojekter, og de ingeniørmæssige udfordringer er voldsomme med tidevand på begge sider, ligesom Nicaraguas regering næppe ligger på lister over sikre investeringslande, hvilket kan gøre det svært for Wang at finde den nødvendige finansiering.

Wang siger imidlertid til den britiske avis, at han inden for to måneder vil offentliggøre navnene på investorerne, og at den nødvendige kapital allerede er til stede fra Kina, Europa og USA.

"Vores investorer er store banker og andre institutionelle investorer, og det er førsteklasses-investorer, " siger Wang, hvis teleselskab Xinwei bl.a. finansieres af  China Development Bank. Wang afviser dog, at den kinesiske regering på nogen måde er involveret.

Obama: Gør plads til de store skibe 

Panamakanalen overvejer endnu en sluse 

 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også