Eurotunnel bider fra sig i konkurrencesag

Engelsk-franske Eurotunnel vil i næste uge appellere deres sag for de engelske konkurrencemyndigheder, efter at selskabet fik frakendt selskabet retten til at drive færgedrift på Den Engelske Kanal.

I næste uge får det engelsk-franske selskab Eurotunnel lov til at tale sin sag for de engelske konkurrencemyndigheder, der i begyndelsen af juni afgjorde, at Eurotunnel bør have frataget muligheden for at sejle på Den Engelske Kanal. En afgørelse, som konkurrenten DFDS hilste meget velkommen.

Konkurrencemyndighedernes dom i England blev begrundet med, at Eurotunnel med ekstra færger på Den Engelske Kanal vil øge sin markedsandel til at være større end 50 pct. og dermed være med til at forhøje priserne. Det skriver Lloyd's Loading List.

Eurotunnel skal ophøre med færgefart fra Dover  

"Før forbuddet ved Dover træder i kraft, vil Eurotunnel få en begrænset periode (seks måneder) til at sælge sine to største færger til ene eller flere købere godkendt af konkurrencemyndighederne, som er af de løsninger til konkurrenceproblemet, konkurrencemyndighederne har fundet. Det vil sikre, at alle Dover-Calais færgeruter drives af selskaber som er uafhængige af den konkurrerende togrute," hed det i afgørelsen, der faldt tidligere på måneden.

Det er mandag d. 24. juni, at Eurotunnel skal i dialog med konkurrencemyndighederne. Rederiet har tidligere udtrykt, at man vil trække de franske konkurrencemyndigheder ind i sagen igen. De franske konkurrencemyndigheder godkendte i modsætning til de britiske i efteråret sidste år, at Eurotunnel både kunne sejle og drive toge på den fransk-britiske rute.

Eurotunnel: Nu står kampen mellem Frankrig og England

DFDS overvejer at opgradere flåden i Kanalen (rettet)

Eurotunnel vil appellere konkurrence-afgørelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også