Søfartens Ledere fortsætter sag mod Ekstra Bladet i Pressenævnet

Søfartens Ledere går efter forgæves søgen efter forlig videre med sagen mod Ekstra Bladet i Pressenævnet på vegne af kaptajn Eddy Lopez.
Foto: IMO
Foto: IMO

Søfartens Ledere og Ekstra Bladet har efter forhandlinger i ugen ikke kunnet komme overens om den klage, som Søfartens Ledere på vegne af den tidligere gidseltagne kaptajn Eddy Lopez har indgivet til Pressenævnet over deres dækning af gidseltagningen. Derfor går klagen nu videre i Pressenævnet.

"Vi har mandag og torsdag i denne uge afholdt møder med Ekstra Bladet i forbindelse med klagen, men det har ikke været muligt at finde sammen om et forlig," siger Fritz Ganzhorn i en meddelelse på Søfartens Lederes hjemmeside og fortsætter:

"Eddy Lopez og Søfartens Ledere har derfor ikke kunnet imødekomme Ekstra Bladets ønske om, at dele af klagen blev trukket tilbage. Forhandlingerne er således afsluttede uden resultat og Eddy Lopez ser nu frem til, at sagen finder sin afgørelse i Pressenævnet," siger Søfartens Lederes direktør.

Ekstra Bladet har i forbindelse med klagen kaldt Søfartens Lederes påstande for injurierende. Men det afviser Fritz Ganzhorn.

"Vi har flere gange præciseret overfor Ekstra Bladet, at vi på intet sted i klagen beskylder, eller har haft til hensigt at beskylde, nogen for at have gjort noget strafbart, men at der er tale om en klage til Pressenævnet over brud på god presseskik. I den forbindelse finder vi det meget relevant at spørge om, hvordan Ekstra Bladet bl.a. har sikret sine journalisters uafhængighed. Havde vi ment at Ekstra Bladet, eller avisens ansatte, havde gjort noget strafbart, var det ikke en sag for Pressenævnet, men for Politiet," siger han.

Rederne fastholder forklaring om Shipcraft

Shipcraft tager til genmæle mod rederiforening

Shipcraft-sag udløser ny granskning af regler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også