Unifeeder-stifter tjente stort på værdipapirer

Også uden for shipping kan den oprindelige stifter af rederiet Unifeeder tjene penge. Tonny Dalhøj Poulsens selskab Futura Shipping & Invest tjente knap 50 mio. kroner i 2012.

Tonny Dalhøj Poulsen, der i sin tid stiftede og senere solgte Unifeeder til kapitalfondsinteresser og som i dag er formand for Danmarks Skibsmæglerforening, havde i 2012 stor fremgang i sit investeringsselskab Futura Shipping & Invest.

Selskabets hovedaktivitet er investering i værdipapirer, og Futura Shipping & Invest fik i 2012 et resultat før skat på 48,2 mio. kroner eller markant mere end året før, der viste et beskedent overskud før skat på 2,5 mio. kroner.

Selskabet havde i 2012 finansielle indtægter på 56,5 mio. kroner mod godt 14,1 mio. kroner året før. Efter skat viser regnskabet et resultat i 2012 på 36 mio. kroner.

Futura Shipping & Invest havde per 31. december 2012 en egenkapital på knap 51 mio. kroner.

Unifeeder blev grundlagt i 1977 af Tonny Dalhøj Poulsen og Peter Bohnsen. De solgte i 2007 rederiet til den britiske kapitalfond Montagu for tæt ved to mia. kroner. Rederiet råder over Nordeuropas største feeder-netværk, der beskæftiger sig med at transportere containere mellem europæiske og især de nordeuropæiske havne.

Nordic Capital køber Unifeeder 

Tonny Dalhøj Paulsen havde længe luret på at vende tilbage til shipping-sektoren med en gruppe investorer, men disse planer er opgivet, sagde han ShippingWatch tidligere på året:

"Som investor skal du jo have pengene igen, og jeg er nok kommet frem til, at pay-back perioden inden for shipping er for lang. Der er også en lang række regler inden for miljø som krav til ballastvand og andre forhold, man skal forholde sig til, der gør markedet mere kompliceret. Herudover hænger det måske også sammen med min alder, at jeg er blevet mere forsigtig," siger han.

7 maritime milliardærer på listen over Danmarks rigeste

 

Unifeeder-stifter trækker sig fra investeringer i shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også