Maersk Tankers sælger gasskibe til BW Group

Maersk Tankers trækker sig fra forretningen med store gastankskibe (VLGC) og har solgt sin flåde på fem skibe fra til BW Group, der er etableret i Singapore med norske rødder.
Gruppen overtager også fem indchartrede skibe fra Maersk Tankers, der ved at sælge segmentet fra følger en klar strategi, siger CEO Hanne B. Sørensen i en pressemeddelelse:
"Denne transaktion understøtter vores strategi om at fokusere på færre segmenter. Jeg er overbevist om, at BW vil levere den samme førsteklasses service til vores kunder, som vi har gjort."
Salg betinget af konkurrencemyndighederne
BW Group har i forvejen en stor flåde på 93 skibe inden for tank, gas og offshore, som selskabet enten ejer helt, delejer eller kontrollerer for andenpart. Og CEO Andreas Sohmen-Pao er godt tilfreds med den nye erhvervelse:
"Maersk Tankers har en flåde af skibe af høj kvalitet og BW er glad for at skulle erhverve denne flåde. Med dette køb, vil vi være i stand til at levere endnu mere fleksibel service til vores kunder, der giver let adgang til skibe i alle regioner på alle tidspunkter," siger han ifølge meddelelsen.
Salget er betinget af en godkendelse fra konkurrencemyndighederne. Flere detaljer om salget som pris og andre betingelser vil parterne ikke komme nærmere ind på efter fælles aftale.
Maersk Tankers viser fremgang i svagt marked
Relaterede artikler:
Maersk Tankers med ryggen mod muren
For abonnenter
Lande i Asien trækker tankmarkedet op
For abonnenter