Sjældne røde tal i Diana Shipping

Godt nok kom det børsnoterede græske tørlastrederi Diana Shipping ud med et lille minus i 1. kvartal, men ifølge Fearnley er det et af de bedst positionerede rederier overhovedet og med en bundsolid balance.
Foto: Stena Bulk
Foto: Stena Bulk

Det USA-noterede græske tørlastrederi Diana Shipping fik et nettounderskud i 1. kvartal 2013 på godt 3,1 mio. USD mod et overskud i samme periode sidste år på knap 20 mio. USD.

Underskuddet skyldes primært faldende indtjening på timecharter-kontrakter, ligesom driftsomkostningerne steg til knap 18 mio. USD fra 14,6 mio. USD sidste år.

Kina vil finansiere græsk shipping 

Analysehuset Fearnley vurderer ifølge sit nyhedsbrev onsdag Diana Shipping som et et af de bedst positionerede tørlastrederier med en bundsolid balance, en stor likvid beholdning og fortsat positivt cash flow fra operationer, ligesom det er et de få tørlastrederier med positiv bundlinie i 4. kvartal 2012.

Diana Shipping meddelte tirsdag en ordre på to Newcastlemax bulk carriers på hver 208.500 dwt, der skal bygges på China Shipbuilding Trading Company og Jiangnan Shipyard (Group) med levering i 2016. Den angivne pris på 48,7 mio. USD per styk er ifølge Fearnley særdeles attraktiv.

Diana Shipping, der også har ydet et lån på 50 mio. USD til rederiet Diana Containerships, som Diana Shipping ejer godt 10 procent af, har en flåde på i alt 33 skibe og fire nybygning i ordrer.

Diana vil købe ét skib om måneden i 2014 

Grækere køber rekordmange tørlastskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også