Avis: Ophugningsregler kan ramme rederes pengepung hårdt

Den nye EU-konvention om mere miljørigtig ophugning, der i øjeblikket diskuteres i Bruxelles, kan skære meget i de store summer, som rederne i dag tjener på ophug, skriver Lloyd's List.
Foto: IMO
Foto: IMO

EU-kommissionens forslag om mere miljøoprigtig ophugning af skibe, der vil forbyde EU-flagede skibe at ophugge skibe på strande i Sydøstasien, kan komme til at koste rederne milliarder, skriver Lloyd's List, der ud fra tal fra Clarksons har regnet på sagen.

For det er ikke småbeløb, rederne i dag tjener ved at få ophugget udslidte fartøjer i eksempelvis Bangladesh. Mediet har regnet sig frem til, at redere i 2012 genererede omkring 6 mia. USD på ophugning. Hvilket må siges at være et stort beløb for rederne i disse tider. I dag bliver omkring 70 pct. af al tonnage skrottet i Sydøstasien, og derfor vil forslaget fra Kommissionen ifølge Lloyd's List betyde, at rederne vil gå glip af en del af den store indtjening, de i forvejen har på ophug.

Regnestykket

Sidste år blev 1.338 skibe ifølge Clarksons solgt til ophug. Af dem havde 484 fartøjer pris og ldt opført til et gennemsnitligt beløb på 5,1 mio. USD per skib. 465 andre fartøjer havde ikke pris men ldt registreret, hvorudfra Lloyd's List har udregnet en pris ved at bruge gennemsnittet fra den tidligere beregning. Ud fra det lå gennemsnitsprisen per skib på 4,3 mio. USD. Skibene repræsenterer 71 pct. af det totale antal fartøjer solgt til ophug sidste år, men ved at gå ud fra, at prisen på de resterende skibe ligger i nogenlunde samme leje, kommer Lloyd's List frem til de 6,3 mia. USD.

Rekordstort antal containerskibe skrottes i år

Europa-Parlamentet stemmer mod afgift på ophugning

Redere i skarpt opgør med EU-skat på ophugning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også