Rekordstort antal containerskibe skrottes i år

Trods det store antal containerskibe, der sendes til ophugning, blev der ifølge Alphaliner og alene i årets første fire måneder leveret i alt 496.000 teu eller tre gange så meget, som der fjernes fra markedet.
Foto: IMO
Foto: IMO

Ophugning af containerskibe vil nå et rekorthøjt niveau i 2013, men det er alligevel langt fra tilstrækkeligt i forhold til at udligne antallet af de mange nye skibe, der indsættes. Det skriver Alphaliner tirsdag.

Ophugningen forvente i indeværende år at nå i alt 450.000 teu, hvis det nuværende tempo fortsætter året ud. Det betyder, at rekorden på i alt 381.000 teu tilbage i 2009 langt overgåes i 2013.

Drewry: Eurozonens svage økonomi udløser priskrig 

I året første fire måneder er 93 containerskibe svarende til 195.000 teu solgt til ophugning. Og skibene bliver stadig yngre med en gennemsnitsalder på under 22 år i forhold til tidligere, hvor skibe typisk er sendt til ophugning, når de er mellem 25 og 30 år gamle.

Det er især containerskibe fra 3.000 til 5.000 teu, der hugges op. Heriblandt Maersk Malacca på 4.714 teu og bygget i 1990. Også Maersk Marlion ventes ophugget, når den ikke længere er på kontrakt med udgangen af maj, skriver Alphaliner. Begge skibe blev i øvrigt oprindelig bygget til ØK.

Også APL sender skibe til ophugning i år. Det gælder fire såkaldte C-10 skibe på 4.528 teu, der blev bygget tilbage i 1988 og var på det tidspunkt de største containerskibe overhovedet.

Redere kan sende mange skibe retur til ejerne  

Trods det store antal ophugninger kan niveauet slet ikke følge med antallet af nye og større skibe. Ifølge Alphaliner blev der alene i årets første fire måneder leveret 496.000 teu eller tre gange så meget, som der forventes fjernes fra markedet for hele året.

Stor skrotning af containerskibe i første kvartal 

Rederne: Vi lyver ikke om skrotning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også