ShippingWatch

Torm får overskud på driften i første kvartal

Torm sejlede i årets første kvartal et underskud på 15,9 mio. dollar før skat hjem ud fra en omsætning på 278,2 mio. dollar. Det fremgår af rederiets regnskab for første kvartal af 2013.

Til sammenligning fik Torm i første kvartal af 2012 et underskud på 78,5 mio. dollar før skat på baggrund af en omsætning på 310,6 mio. dollar.

Driftsresultatet på EBITDA-niveau endte på 35,8 mio. dollar mod et underskud på samme post på 7,1 mio. dollar i 2012.

"Et sæsonpræget stærkt første kvartal betød de højeste fragtrater for produkttanksegmentet siden starten af finanskrisen. Torm var velpositioneret til at udnytte opsvinget i markedet, og derudover så vi effekten af Torms restrukturerede timecharter flåde og omkostningsprogram. Pengestrømmen fra driften efter renter var positiv," udtaler CEO Jacob Meldgaard i regnskabet.

Torm opjusterer forventningerne og venter nu et underskud før skat på 100-130 mio. dollar mod tidligere et underskud på 100-150 mio. dollar.

Desuden oplyser Torm nu, at rederiet venter et positivt driftsresultat (EBITDA) på 80 til 110 mio. dollar og positive pengestrømme på driften efter rentebetalinger.

Forventningerne er opgjort før eventuelle yderligere skibssalg og nedskrivninger.

RITZAU FINANS

 

Torms græske banemand i alvorlig gældskrise

Torm bevarer kontrol med fem solgte skibe 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Rederier er usikre på de kommende CII-regler for skibes CO2-udledninger. Ammoniak kan blive vigtigt brændstof, men kræver enorm produktion. Nye EU-sanktioner mod Rusland kan omgås, siger advokat. Og Norden undgår straf i sag om falske logbøger.

Carsten Mortensens Dee4 Capital sælger ud igen

Dee4 Capital Partners med tidligere Norden- og BW Group-topchef Carsten Mortensen sælger endnu et tankskib - denne gang til græsk skibsreder og lander millionfortjeneste, viser tal i VesselsValue.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs