Et år uden succesfulde piratangreb i Somalia

Kampen mod pirateri i området omkring Somalia har været så succesfuld, at det er næsten et år siden, at piraterne sidst havde held med et angreb. Det skete d. 12. maj 2012, og siden da har øget samarbejde, brugen af bevæbnede vagter samt hårdere fængselsstraffe været med til at reducere antallet af piratangreb med 75 procent.
Det sagde den amerikanske diplomat Donna Leigh Hopkins onsdag på et møde for FN's kontaktgruppe for pirateri, skriver The Guardian. Kontakgruppen inkluderer mere end 85 lande, internationale organisationer og repræsentanter fra den private sektor.
For tidligt at slække indsats
Dog understregede Donna Leigh Hopkins sammen med den danske ambassadør Thomas Winkler, at det stadig er alt for tidligt til at slække på indsatsen, da der fortsat er tilflugtssteder for piraterne på Somalias nordkyst, og at unge stadig bliver lokket til pirateri ved udsigten til løsesummer for millioner.
Men Thomas Winkler pegede på, at arbejdet med at retsforfølge mere end 1,000 pirater, og sende dem i Somaliske fængsler, ser ud til at virke:
"Der er omtrent 3.000 aktive pirater. Hvis du sætter 1.000 af dem bag tremmer, og 300-400 af dem dør til søs hvert år af enten sult, eller fordi de drukner, så falder antallet hurtigt," sagde han ifølge The Guardian.
FN godkender støtte til piratindsats i Somalia
Relaterede artikler:
FN godkender støtte til piratindsats i Somalia
For abonnenter