Den ulykkelige gidselsag, der nu endeligt er slut, har givet pirattruslen en anden, større og mere alvorlig betydning, mener Søfartens Ledere. Den har fået bekymringerne blandt de søfarende til at vokse og tilliden til de mindre rederier til nærmest at forsvinde.

"Det bliver interessant at høre Shipcrafts og andre involveredes forklaring på, nøjagtigt, hvorfor det har taget så usædvanligt lang tid at få besætningen forhandlet fri. Vi kan kun undre os og efterspørge forklaringer på det rekordlange forløb, som indtil videre peger i retning af en fra begyndelsen tilsyneladende modvilje til at ville forhandle og betale for at få besætningen hjem," siger Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere.

Den 29. juni 2011 anmeldte Søfartens Ledere således rederiet Shipcraft til politiet, for ikke at gøre nok for at sikre besætningens frigivelse.

Senere samme år, den 23. november 2011, udvidede Søfartens Ledere politianmeldelsen på begrundet mistanke om, at rederiledelsen: daværende bestyrelsesformand Sysser Zerlang Phillipson, direktør Claus Bech og bestyrelsesmedlem og hovedejer John Arne Larsson, i deres håndtering af sagen, tillige havde gjort sig personligt skyldige i overtrædelse af Straffeloven, Arbejdsmiljøloven og IMO's Best Management Practice.

"Vi er tilfredse med at politiet allerede er i gang med deres efterforskning, og vi ser frem til, at de kommer helt til bunds i denne tragiske sag, så rederiledelsen kan drages til ansvar for det fatale svigt, den her har gjort sig skyldig i, " siger Fritz Ganzhorn.

Shipcraft-ledelsen anmeldt

Søfartens Ledere har politianmeldt rederiets hovedejer, den svenske multimillionær og forretningsmand John Arne Larsson, samt medlemmerne af bestyrelsen frem til 10. januar 2013 Sysser Zerlang Philipson og rederiets direktør Claus Bech.

"Der er stærke indicier på, at de har valgt ingenting at gøre, og det tror jeg også på kan bevises. De har ikke foretaget sig noget for ikke komme af med en løsesum. De har bare trukket tingene i langdrag," siger Fritz Ganzhorn.

Shipcraft valgte ifølge Søfartens Ledere at sejle i piratfarligt farvand uden vagter på skibet Leopard. Skibet er langsomt og med lavt fribord og var derfor et let offer for pirater. Samtidig viste det sig, at piraterne var mest aktive med at angribe og kapre skibe i netop Det Arabiske Hav på det tidspunkt, søfolkene blev taget som gidsler.

Ifølge Søfartens Ledere havde rederiet ikke tegnet forsikringer mod kidnapning og løsesum.

"Der findes ingen lov, der siger, at man skal forhandle løsesum. Men rederiet har valgt at sejle dernede og tjene guld. Bogstaveligt talt må det også betale sølv for at få sine medarbejdere hjem igen. Søfolkene har været gidsler i meget længere tid, end man kunne forvente og påregne," siger Fritz Ganzhorn ifølge Ritzau.

De to danske skibsofficerer, Eddy Lopéz og Søren Lyngbjørn, er de vestlige søfolk, der har siddet længst som gidsler hos somaliske pirater.

Somaliske pirater har frigivet danske søfolk 

Søfartens Ledere: Gidsler er ikke glemt 

Shipcraft: Grusomme trængsler for gidsler og pårørende