Capesize-ordrer rammer højeste niveau i tre år

I marts nåede antallet af ordrer på capesize nybygninger sit højeste niveau i tre år, skriver TradeWinds.
Foto: Stena Bulk
Foto: Stena Bulk

19 nye ordrer på capesize-skibe tikkede i løbet af marts ind hos skibsværfter, og det er den største aktivitet i segmentet i tre år, siger Natasha Boyden fra analysehuset Global Hunter Securities, til TradeWinds.

"Mange af disse skibe er bestilt til at have 'øko' egenskaber, der kan gøre det muligt for dem at generere udgiftsfordele i forhold til mange eksisterende skibe, måske i størrelsesordenen 4.000 til 5.000 USD per fartøj per dag," skriver Boyden i sin ugentlige rapport ifølge TradeWinds.

"Det kan være med til at skabe en situation, hvor det stadig giver økonomisk mening for ejerne at bestille nye skibe, til trods for at det ekstra udbud kan spille en rolle på det bredere marked."

Natasha Boyden har tidligere været bekymret over de seneste tilføjelser af nybygninger til capesize-segmentet.

"Udviklingen er værd at følge nøje, da det er en farlig kombination af kapacitet hos store verdensomspændende skibsværfter, mangel på likviditet i secondhand-markedet og nye brændstofeffektive design på fartøjer, der kun virkelig bliver opvejet af vedvarende vanskeligheder med at opnå finansiering," sagde hun sidste måned.

Platou: Værfterne får masser af ordrer i 2013

Analysehus: Frontline 2012 har flere ordrer gemt i ærmet

Ophugning kan ikke følge med nye tørlastskibe  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også