ShippingWatch

Myndigheder udsætter kanalafgørelse om DFDS

De britiske myndigheder for konkurrence har udsat fristen for en afgørelse vedrørende Eurotunnels ejerskab af konkurrerende rederi til juni. "Ærgerligt," siger DFDS i en meddelelse.

DFDS må ruste sig med lidt mere tålmodighed i sagen om, hvorvidt Eurotunnel har brudt konkurrencelovgivningen med sit opkøb af tre færger for Sea France. De engelske konkurrencemyndigheder har nemlig valgt at udsætte fristen for en beslutning i striden, fremgår det af et nyhedsbrev fra DFDS.

Der skulle være truffet en beslutning d. 14 april. Nu har de britiske myndigheder udsat afgørelsen, og det er ikke optimalt, mener General Counsel Ole Færge fra DFDS:

"Det er ærgerligt , at fristen er udsat, da vi alle har brug for en afklaring. Men vi tager beslutningen ad notam og vil sende vore kommentarer til Competition Commission om de nye oplysninger fra Eurotunnel," siger han i nyhedsbrevet.

Eurotunnel vil udfordre konkurrenceafgørelse 

Udsættelsen skyldes bl.a., at de engelske konkurrencemyndigheder skal tage stilling til Eurotunnels muligheder for at sælge skibene. Ifølge Eurotunnel skulle købet af skibene fra konkursboet sidste år været betinget af rettens krav om, at Eurotunnel skulle beholde skibene i mindst fem år.

Nu begynder konkurrencen at gøre ondt på DFDS 

Eurotunnel afleverer rekordregnskab 

Eurotunnel forsvarer Kanal-aktiviteter 

 

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs