Rickmers vil forbinde vækstøkonomier

Tiden er inde til en ny service, mener det tyske shippingselskab Rickmers-Linie, der er specialist i transport af breakbulk, heavy lift og projektlast rederi. Derfor lancerer de nu en ny vestgående rute, oplyser man i en pressemeddelelse.
"Efter at have introduceret vores Round-The-World Pearl String Service med en østgående rotation for ti år siden, er vi overbeviste om, at tiden nu er inde til at starte et lignende koncept op i den anden retning. Dette skridt bekræfter vores engagement i og tillid til de asiatiske og sydamerikanske markeder," siger Ulrich Ulrichs, adm. direktør og COO for rederiet.
Den nye vestgående rute vil således forbinde Asien, Sydamerika og slutteligt ende i Nordamerika. I 2006 etablerede virksomheden en vestgående service fra USA til Asien, som vil blive en del af den nye streng. To eller tre indchartrede multipurpose heavy lift skibe vil i første omgang blive sat ind på ruten, mens følgende havne vil blive en del af strengen:
Yokohama, Masan, Xingang, Shanghai, Singapore, Cape Town, Buenos Aires, Santos, Rio de Janeiro, Vitoria, Philadelphia, Savannah and Houston.