Rickmers bestiller to øko-skibe til multipurpose

Tyske Rickmers-Linie har bestilt to øko-skibe på 20.000 dwt til multipurpose. Skibene er sidste nye bestillinger i øko-segmentet i Rickmers Group, der netop har bestilt otte øko-containerskibe.

Tyske Rickmers-Linie, der har specialiseret sig i transport af break bulk, heavy lift og projektlast, investerer nu i to øko-skibe. Det drejer sig om to 20.000 dwt multipurposeskibe, som er blevet bestilt på Hudong-Zhonghua Shipbuilding i Kina. De skal leveres i 2015.

"Mens designet er baseret på P1/P2 Type, arbejder Rickmers Group med værftet om at udvikle et mere effektivt design for at efterkomme behovene i det nuværende marked. Betydeligt forbedret tekniske specifikationer vil føre til en substantiel reduktion i brændstofforbrug. Den optimerede skrogform og en højeffektivitetspropel og -ror vil gøre de nye skibe i stand til at opnå en driftshastighed på 16,5 knob, mens skibene bruger betydeligt mindre strøm, siger Ulrich Ulrichs, adm. direktør og COO i Rickmers-Linie, i en pressemeddelelse.

Rickmers-Linie er en del af Rickmers Group, der i begyndelsen af december annoncerede et samarbejde med kapitalfonden Oaktree Capital Managment om køb af otte øko-containerskibe. Samarbejdet blev præsenteret som en ny måde at arbejde sammen på i shipping, og miljøet blev nævnt som et stort fokus. På baggrund af det nye samarbejde udtalte adm. direktør for hele Rickmers Group Ron Widdows til Lloyd's List, at han til en vis grad anser overkapaciteten i containermarkedet for irrelevant.

Containerboss: Overkapacitet er intet problem 

Kapitalfond vil finansiere øko-containerskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også