Exmar søger LNG-eksport i Nordamerika

Exmar har indgået en aftale med EDF Trading om at undersøge markedet for eksport af LNG i mindre skala i Nordamerika.
Foto: Hanjin
Foto: Hanjin

Et nyt LNG-samarbejde er sat i søen for eksport af LNG i mindre skala. Belgiske Exmar har således indgået en aftale med EDF Trading om at undersøge muligheden i Nordamerika, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Duoen planlægger at bruge pramme udviklet af det belgiske rederi sammen med Kinas Wison Group og den amerikanske entreprenør Black & Veatch, som skal fragte LNG'en. Målet er at bringe disse mobile, flydende enheder til LNG-importterminaler i USA ved at bruge den eksisterende infrastruktur, som muliggør eksport af LNG.

EDF Trading er en af verdens store spillere på engrosmarkedet for energi.

"Vi er beærede over at slutte os til EDF Trading i deres LNG-eksport ambitioner", udtaler Nicolas Saverys, administrerende direktør for Exmar i pressemeddelelsen.

"Ved at bygge på erfaringerne, som Exmar-Wison-Black & Veatch har opnået i Colombia, kan vi levere en gennemprøvet, pålidelig, omkostningseffektiv og hurtig løsning, der imødekommer individuelle projektkrav."

Exmar tror på LNG-markedet efter gevinst på 30 mio USD  

Teekay i nyt LPG-joint venture 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også