Hop i containertransporten i december

December 2012 viste en positiv fremgang i den globale containertransport på trods af en ikke-eksisterende vækst i de vestlige økonomier, viser tal fra Container Trade Statistics.

Der var flere containere på vej mellem verdensdelene i december 2012 end i måneden før. I alt voksede den globale containerhandel med 6,9 pct. fra november til december svarende til et niveau på 10.764.400 teu, hvilket også viste sig at være det højeste niveau siden juli 2012. Det viser en opgørelse fra Container Trade Statistics.

Væksten i transporten kommer på et tidspunkt, hvor man kan kigge længe efter vækst i USA og Europa. Container Trade Statistics nævner flere årsager til, at væksten i handlen alligevel tog til.

For det første kan det være, at novembers niveau for containertransport var kunstigt lavt på grund af store udsving og aflysninger i sejlplanerne mellem Asien og Europa og USA. Det kan også have ført til, at flere skibe end normalt er sejlet af sted fra Asien i december. Samtidig kan det være, at de europæiske og amerikanske importører har haft travlt med opbygge deres lagre forud for det kinesiske nytår, der finder sted netop nu.

Derudover kan stigningen i transporten også skyldes, at med historisk lave renter og boomende aktiemarkeder, har mange virksomheder set deres snit til at forøge investeringerne i fabrikker og udstyr.

Sammenlignet med containertransporten for hele året 2011, var transporten i december 2012 med til sammenlagt for året at give et fald i containertrafikken på 0,5 pct.

Containertransport dykkede i november

Maersk: Kinesisk containerimport viser tegn på styrkelse

Fragten toppede hos Coscos containerrederi i 2012 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også