Indonesien matcher Kina på BNP-vækst

Den indonesiske økonomi voksede i 2012 med 6,2 procent. Den store vækst skyldes primært stigende indenlandsk efterspørgsel.
AF RITZAU FINANS

Indonesien, verdens folkerigeste muslimske land, er inde i en stærk økonomisk udvikling med en vækst, der minder om Kinas.

Den indonesiske økonomi voksede i 2012 med 6,2 procent, oplyste landets statistiske kontor tirsdag. Væksten er en anelse mindre, end regeringen i Jakarta havde håbet, men lidt bedre end uafhængige økonomer regnede med.

Den store vækst skyldes primært stigende indenlandsk efterspørgsel, da den indonesiske eksport faldt en anelse på grund af nedgang i den globale efterspørgsel.

Væksten i den indonesiske økonomi var 6,5 procent i 2011, og økonomer venter en vækst på lige godt seks procent i år.

RITZAU FINANS

Vækst i indonesisk shipping 

MCC: Intra-Asien væksten halvt så stor som ventet 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også