Indiens centralbank reagerer på svag vækst

Den indiske centralbank forsøgte tirsdag at stimulere en lidt for træg vækst i landet yderligere ved dels at sænke den ledende rente. Banken venter nu en økonomisk vækst på 5,5 pct. for finansåret, der slutter med udgangen af marts
Foto: APM Terminals
Foto: APM Terminals
AF RITZAU FINANS

Den indiske centralbank forsøgte tirsdag at stimulere en lidt for træg vækst i landet yderligere ved dels at sænke den ledende rente, dels at sænke reservekravene til bankerne. Det refererer Bloomberg News.

Den ledende rente blev sænket til 7,75 pct. fra tidligere 8,0 pct., og reservekravet til 4,0 pct. fra 4,25 pct.

"Den indenlandske vækst er fortsat træg desuagtet visse foreløbige tegn på, at afmatningen begynder at udjævne sig," skriver Reserve Bank of India blandt andet i sin rapport.

"Mens inflationen sandsynligvis er toppet, og inflationen for producerede ikke fødevareprodukter stødt er faldet over de seneste måneder, er der en stigende sandsynlighed for, at inflationen vil holde sig omkring nuværende niveauer ind i 2013-14. Det giver plads, om end begrænset, for pengepolitiske lempelser som lægger større vægt på vækstrisici," skriver den indiske centralbank og tilføjer, at de pengepolitiske udsigter dog blandt andet vil afhænge af, hvordan inflationsdynamikkerne udvikler sig i den kommende tid.

Reserve Bank of India venter nu en økonomisk vækst på 5,5 pct. for finansåret, der slutter med udgangen af marts, mod tidligere 5,8 pct. Inflationsprognosen er samtidig sænket til 6,8 pct. fra 7,5 pct.

RITZAU FINANS

BRIK-landenes opbremsning giver nye spilleregler 

Væksten i Indien på det laveste niveau i ni år 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også