Konsulenter: Sådan sikres grøn ophug

En ny rapport hævder, at en finansiel mekanisme ikke kun er juridisk forsvarlig, men også decideret nødvendig for at sikre grøn skibsophugning.

I næste måned skal Europaparlamentarikerne i Miljøudvalget diskutere, hvorvidt en finansiel mekanisme skal være en del af en mere ansvarlig skibsophugning.

I en ny rapport fra et hollandsk økonomisk konsulentbureau, Profundo, argumenterer man for, at en sådan mekanisme ikke kun er juridisk forsvarlig, men derimod decideret nødvendig for at sikre en mere grøn skibophugning i fremtiden, skriver NGO'en Shipbreaking Platform i en meddelelse.

Shipbreaking Platform har tidligere efterspurgt netop dette, og ifølge dem giver rapporten tre alternative modeller at gribe tiltaget an på: En fond finansieret af rederne gennem afgifter, der opkræves i EU-havne, en livsforsikring på skibene eller en opsparingskonto koblet til en særlig fond, som er specifikt målrettet finansiering af ophugning af ældre skibe.

Ordføreren for Miljøudvalget, Carl Schlyter, fortalte tidligere i januar til ShippingWatch, at der i udvalget er politisk samling for en eller anden for finansiel mekanisme. Selv har han i en betænkning, der skal diskuteres i udvalget til februar foreslået en ophugningsafgift i alle EU-havne.

Miljøordfører: EU-skrotningsfond skal være flagneutral

Dansk ophugger: EU bør rydde op i egne rækker først

NGO: Store mangler i EU-forslag om ophugning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også