CKYH-alliance skærer Asien-Europa kapacitet voldsomt

Rederierne i CKYH-alliancen vil skære kapaciteten på Asien-Europa ruten markant efter midten af januar.
AF RITZAU FINANS

Den store CKYH-alliance, der konkurrerer med Maersk Line på ruterne mellem Asien og Europa er parat til et stort hak i kapaciteten. Det skriver shippingavisen Lloyd's List.

CKYH, der består af Cosco, K-Line, Yang Ming og Hanjin Shipping, vil skære kapaciteten på ruten med 16,7 pct. efter midten af januar ved at skære syv afgange.

Det sker for at "tilpasse sig sæsonudsving i efterspørgslen". Hovedparten af nedskæringen vil ske efter det kinesiske nytår.

Det følger efter G6-alliancens annoncering sidste uge af en lignende justering af kapaciteten. Her vil de seks rederier også aflyse syv afgange på Asien-Europa-ruten i perioden 9. januar til 24. februar.

Maersk Line fjernede også selv en stor del af sin kapacitet på ruten i november.

Raterne mellem Asien og Europa er hårdt pressede grundet svag efterspørgsel og overkapacitet. I et netop udgivet analysenotat anfører analysehuset BIMCO, at kan kapacitetstilpasning kan redde raterne.

RITZAU FINANS

Taiwan-reder har opbakning til 10 nye containerskibe 

Nu begynder kapløbet blandt verdens største skibe 

Rival-alliance til Mærsk aflyser sejladser 

Clarkson tegner dystert billede af containermarkedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også