Maersk kan spare 80-90 pct. udledninger på biobrændstof
Den CO2-udledning, Maersk Line står for i verden, svarer til 60 pct. af den CO2-udledning, Danmark står for. Det tal kan blive meget mindre, hvis rederier som Maersk begynder at bruge biobrændstof i stedet for olie.
I et indslag i tv-avisen 21.30 tirsdag aften fremgik det, at et nyt forsøg med at bruge grøn biomasse som brændstof vil kunne reducere skibes CO2-udledninger med mere end 4/5. For et skib som Edith Maersk, der bruger 150.000 liter olie i døgnet, vil det have en stor miljømæssig effekt, fortalte CSR- og miljøchef Jacob A. Sterling fra Maersk Line.
På globalt plan bruger skibsfarten årligt 350 mio. ton olie, heraf bruger Maersk Line 10 mio. ton olie. Omregnet til CO2-udslip betyder det, at skibsfarten hvert år står for 3-4 pct. af den globale CO2-udledning, og Maersk Line dermed står for cirka 0,1 pct. af verdens CO2-udledning.
Relaterede artikler:
Rederne skuffet over manglende klima-resultat
For abonnenter
Maersk Line: Vi kan spare 10-15 pct. på retrofit
For abonnenter