Analysehus: Håber julemanden hjælper shippingbranchen

Mægler- og analysehuset Intermodal vurderer, at der skal selvhjælp og held og lykke fra julemanden for at få shippingbranchen ud af dens nuværende krise.

Intermodal sammenligner i ny analyse krisen i shipping i dag, som er stærkt påvirket af den generelle økonomiske krise, med krisen i 1930'erne i USA og Europa. Samme problemer gør sig gældende, selvom 80 år er gået.

"Dette (krisen, red.) kan meget vel ses som en gentagelse af 80'ernes krise, som det er blevet nævnt utallige gange på konferencer, artikler og i politiske diskussioner, men det har mere smagen og følelsen af 1930'erne, som var en kamp mellem en flåde præget af overkapacitet, som var opstået med optimismen i de brølende 20'ere (70 mio. GT) og en recessionsagtig global økonomi som følge af et hidtil uset stort økonomisk kollaps," skriver Intermodal og fortsætter:

"Selvom dette er en reference til en tid, som få, hvis overhovedet nogen, er i stand til at give hos en førstehåndsberetning fra, så er det uanset hvad vigtigt at påpege, at på det tidspunkt tog det en stor krig til at restrukturere markedet og balancere tingene mellem udbud og efterspørgsel. Da det er meget usandsynligt og meget ikke-ønskværdigt at lade historien gentage sig selv, vil vi blive nødt til at komme overens med det faktum, at markedets restrukturering skal komme fra et sted i markedet denne gang. Det vil kræve mange flere ofre og begrænsninger for at bringe balance i markedet og profitabilitet igen til sektorer som tørlast og tank."

Intermodal tror imidlertid ikke på, at kraften til restrukturering pt. er tilstede i markedet og forudser, at på trods af en mindre overkapacitet på grund af et omfattende antal skrotninger, vil 2013 blive et rædselsår for shipping, der tidligst vil møde lysere tider i 2014.

Intermodal: Vent til 2013 med at købe skibe 

Analysehus: 2012 er fænomenalt rekordår for ophugning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også