Handelsbanken: Norden kan blive interessant på sigt

Handelsbanken fastholder sin købsanbefaling af Norden-aktien "på trods af det moderat svage regnskab".
AF RITZAU FINANS

Handelsbanken fastholder sin købsanbefaling af Norden-aktien efter rederiets regnskab onsdag. Kursmålet står ligeledes fortsat på 185 kr. Det sker "på trods af det moderat svage regnskab".

Norden: Tank skal trimmes til en god forretning 

"Vi vurderer, at risikoen ved investering i Norden-aktien på nuværende tidspunkt er begrænset, som følge af Nordens stærke finansielle position og høje afdækning af skibskapacitet for 2012 og 2013," skriver banken, der alligevel ikke venter, at der på den korte bane er udsigt til de større kursstigninger for Norden-aktien, før der kommer bedre balance mellem udbud og efterspørgsel på tørlastmarkedet.

På længere sigt er det derimod en anden og måske mere positiv historie, der kan fortælles. Bedre balance mellem udbud og efterspørgsel ventes at indfinde sig i løbet af de næste par år.

Carsten Mortensen: Skrotning lægger bund under tørlast 

"Men markedet vil med stor sandsynlighed begynde at spekulere i dette scenarie før det indfinder sig. Derfor bør man som investor ligeså stille begynde at holde øje med Norden aktien, da den på sigt kan blive rigtigt interessant. Norden falder 1,4 pct. til 147,30 kr. torsdag morgen.

RITZAU FINANS

Rederiet Norden bekymrer analytikerne 

Norden fik driftsresultat i tredje kvartal på 23 mio USD 

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også