Danmarks største virksomhed, A.P.. Møller – Maersk, tjener ikke penge nok til sine ejere, de mange danske og udenlandske aktionærer. Det fremgår af en portrætbog om virksomhedens bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen, skrevet af to erfarne erhvervsjournalister, Søren Funch og Henrik Tüchsen.

Udover at beskrive forholdet mellem den nu afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller og Michael Pram Rasmussen beretter bogen om udviklingen det seneste årti i virksomheden, som i det tidsrum har mere end fordoblet omsætningen fra 150 mia. kr. til 350 mia. kr.

Michael Pram Rasmussen lægger dog ikke skjul på, at resultaterne ikke er fulgt med i samme periode, og at værdien af A.P. Møller-aktien – trods store udsving – i dag ikke er højere end i slutningen af 2003, det år hvor han selv blev udnævnt som bestyrelsesformand.

Højere afkastkrav

“Vi har ikke tjent nok til, at kursen har kunnet stige. I en så volatil branche som rederibranchen er der et højere afkastkrav end i andre brancher, og det krav har vi ikke imødekommet. Derfor bliver vi straffet på aktiemarkedet, hvilket er forståeligt nok, og vi må ganske enkelt gøre det bedre i fremtiden,” siger Michael Pram Rasmussen.

Han peger dog på, der i samme periode er blevet forandret overordentligt meget i A.P. Møller – Mærsk, og at virksomheden bl.a. er blevet langt mere åben. Der er også foretaget væsentlige frasalg og opkøb, bl.a. har man skilt sig af med rederiet Norfolk og en virksomhed som Mærsk Medical. Et af de helt store tilkøb burde dog nok have været håndteret bedre, erkender bestyrelsesformanden. Det var, da Maersk Line i 2005 købte den hollandsk/britiske containergigant P&O Nedlloyd for en pris lige i underkanten af 20 mia. kr. IT-systemerne svigtede i den grad, så kundernes containere havnede rundt omkring i verden. En oplevelse, der gav stof til eftertanke, om at man måske havde nok i selv, erkender formanden:

Vi havde mistet respekten

“Vi havde i A.P. Møller – Mærsk mistet respekten for, at andre kunne være dygtige og bedre end os. Vi engagerede os i alt, lige fra it til containerfart, fordi vi i vores egen selvforståelse kunne bedst selv. Men vi var slet ikke så gode, som vi gik rundt og bildte hinanden ind,” siger Michael Pram Rasmussen, som dog er optimist mht. fremtiden:

“Jeg vil vove den påstand, at der er sket overordentligt meget. Vi er på rette vej, det er jeg helt overbevist om. Hvis nogen for ti år siden havde sagt, hvad der ville ske i Mærsk, ville man have opfattet det som en revolution,” lyder det i bogen.

• MÆRSK FORMANDEN om Michael Pram Rasmussen udgives af People´s Press og udsendes 12. november 2012

Teknisk rokade i Mærsk-toppen

Smedegaard: Helbredet fylder ikke mine tanker i hverdagen

Drømmeholdet på Esplanaden