DNB: Skiferolie lægger dæmper på VLCC-indtjening

VLCCere vil være mindre indbringende næste år, end det tidligere er blevet beregnet. Ifølge DNB ASA vil et VLCC-skib tjene 21.000 USD om dagen i gennemsnit i 2013 og 22.000 USD i 2014. Det er 24 pct. lavere end tidligere estimater. De mindre Suezmax skibe vil indbringe 18.000 USD om dagen næste år, hvilket er 25 pct. mindre end tidligere forventet fra den norske storbanks side, skriver Bloomberg.
Faldet sker især som følge af den amerikanske skiferolieproduktion, som dæmper USAs import.
"Amerikansk søbåret import af råolie vil blive dramatisk reduceret i de kommende år, primært på grund af den forventede stigning i indenlandsk rådolieproduktion. Alt andet lige vil det være negativt for råolietankmarkedet," siger analytiker Nicolay Dyvik fra DNB ASA ifølge Bloomberg.
I alt vil faldet i importen til USA, der er verdens største forbruger af olie, falde med 550.000 tønder om dagen.
Barclays: Amerikansk skifergas kan booste LNG-flåden
Relaterede artikler:
Barclays: Amerikansk skifergas kan booste LNG-flåden
For abonnenter
Romney vil satse massivt på amerikansk olie og gas
For abonnenter