Skat opkrævede for meget tonnageskat fra 2001-2006

Skat har opkrævet for meget i tonnageskat i årene 2001-2006, fastslår PwC. Rederierne har mulighed for at få penge retur, hvis de har betalt for meget. Men der skal reageres inden for få dage.
Foto: Rederiforeningen
Foto: Rederiforeningen

Flere danske rederier har udsigt til at få betalt millioner af kroner tilbage fra den ekstra skat, de var pålagt at betale i årene 2001-2006 som tonnagebeskattet rederi. Det fastslår revisions- og rådgivningsvirksomheden PwC, som samtidig gør opmærksom på, at Skat skal have kravet om tilbagebetaling senest den 29. september.

PwC har allerede gennemgået en række regnskaber for danske rederier, der anvender tonnagebeskatningen, og umiddelbart vurderer partner i PwC, Ove Lykke Hindhede, at måske hvert tiende rederi kan have penge til gode.

Muligheden for at få skattepenge retur fra femårs-perioden er opstået, fordi der frem til 2007 var en regel om, at tonnagebeskattede rederier skulle betale ekstra skat, hvis deres egenkapital var høj i forhold til gælden, hvad der også kaldes "tyk kapitalisering". Den del af egenkapitalen, der oversteg en vis grænse, blev ganget med en rente, og beløbet blev lagt oven i den skattepligtige indkomst. Nu har det vist sig, at den rentesats, som Skat opgjorde i perioden, har været for høj.

Ekstra-skat

"Satsen blev simpelthen regnet ud til at være for høj. I den periode var det sådan, at man skulle betale en ekstra-skat for at have for høj kapitalisering. Da man i rederierne kun betalte "vægtafgift" og skat af renter, blev man enige om, at det skulle beskattes via en fiktiv fastsat rente at have sin virksomhed finansieret via egenkapitalen. Renten blev fastsat efter en række kriterier, som man så er blevet opmærksom på, er forkerte og for høje," siger Ove Lykke Hindhede.

Han opfordrer derfor alle rederier til at kigge deres gamle selvangivelser igennem. Nogle har betalt renterne, som blev relativt høje, fordi der var tale om gode år, andre, der ikke kom under ind under den ”tykke kapitalisering”, undgik renterne.

"Der er måske op mod 1.000 rederier herhjemme, så det er svært at sige, hvor mange det drejer sig om. Beløbsmæssigt kan der være tale om op til 10 mio. kr. før renter for et stort dansk rederi," vurderer Ove Lykke Hindhede.

Efter den 29. september er det ikke længere muligt at gøre et krav om tilbagebetaling gældende over for Skat.

DIS og tonnageskat koster staten 800 mio kroner

EU-afgørelse om statsstøtte kommer først til efteråret 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også