DIS og tonnageskat koster staten 800 mio kroner

Den danske stat bruger årligt 800 mio. kr. i statsstøtte til rederierne. Et teoretisk regnestykke, mener Rederiforeningen.
OLE ANDERSEN & LOUISE VOGDRUP-SCHMIDT

Den danske statsstøtte til rederierne koster 800 mio. kroner om året i indirekte støtte. Det  fremgår af regeringen årlige redegørelse om statslige støtteordninger til dansk erhvervsliv.

Prisen for at danske redererier kan nøjes med at udbetale nettolønninger til ansatte ombord på skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, DIS, udgør 700 mio. kroner, viser tallene, som Erhvervs- og Vækstministeriet har regnet sig frem til. Beløbet er klassificeret som indirekte statsstøtte og svarer til, hvad staten går glip af i mistede skatteindtægter fra danske søfarende.

Tonnageskatten er opgjort til at koste statskassen 100 mio. kroner om året. 

Teoretiske beregninger

Danmarks Rederiforening er stor tilhænger af DIS og tonnageskatten og mener, det er en uvurderlig og nødvendig støtte til det blå erhvervsliv. Den inddirekte statsstøtte til rederierne i form af DIS-støte kan man ikke begynde at skære i, uden at det vil koste skatteindtægter fra de selvsamme rederier. Sådan lyder det fra Jan Fritz Hansen, der kalder redegørelsen for teoretiske beregninger.

"Det er jo ikke penge, der findes, man kan bruge på andre ting. Hvis man prøver at flytte pengene, så vil de forsvinde mellem fingrene på en, for så vil rederierne flytte deres forretning til andre lande. Det var derfor, at man i sin tid lavede DIS, som følger en international standard," siger Jan Fritz Hansen, der er vicedirektør i Danmarks Rederiforening.

Det samme gælder tonnageskatten.

"Tonnageskatten er betinget af internationale driftsvilkår. Hvis de 100 mio. kr. ikke blev givet som inddirekte statsstøtte, så ville de aktiviteter, man beskatter, også forsvinde. Alternativet til den her form for skattelempelse er, at der slet ikke ville være et provenu for staten," siger Jan Fritz Hansen.

Der er ikke politisk optakt til at ændre på DIS-støtten eller tonnageskatten. Tidligere på året sagde Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn til ShippingWatch, at man vil bevare de to former for inddirekte statsstøtte.

EU-afgørelse om statsstøtte kommer først til efteråret

ICS opfordrer EU til at blåstemple tonnageskatten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også