Skarpt fald i skibspriser godt nyt for investorer

Priserne på brugte skibe er styrtdykket i første halvdel af 2012. Primært i de større segmenter som Capesize og Panamax One, fastslår mæglerfirma ifølge Hellenic Shipping News.
Foto: Hempel
Foto: Hempel

Prisen på et 5 år gammelt Capesize tørlastskib på 172.000 dwt er faldet til omkring 33,4 millioner dollars, ned fra ca. 42,9 millioner dollars i slutningen af juni 2011, mens det i slutningen af juni 2008 var mere end 153 millioner dollars værd. Det skriver Hellenic Shipping News.

Tallene viser,  hvor meget skibspriserne er faldet de seneste par år. Det er selvsagt en fordel for nye investorer, der vil ind på markedet. Modsat er det også en stor grund til bekymring blandt eksisterende redere, især dem der har investeret nær slutningen af vækstperioden, dvs. 2007-2008. De står nu over for store problemer, eftersom de er nødt til at stille med yderligere sikkerhed overfor de banker, der har finansieret deres køb af skibe.

Golden Destiny med hovedsæde i Piraeus siger i dets halvårlige rapport, at prisen på brugte skibe er styrtdykket i første halvdel af 2012, primært i de større segmenter som Capesize og Panamax One. Data fra Baltic Exchange om Panamax markedet viser, at et 5 år gammelt skib på 52.000 dwt i dag er omkring 22 millioner dollars værd, sammenlignet med 27,5 millioner i slut juni 2011, mens samme skib i slutningen af juni 2008 var mere end 75 millioner dollars værd.

Rapporten siger yderligere, at ”på markedet for nybygninger og de ligeledes store fald på priserne skyld i, at investorer er mere forsigtige med at indgå nye kontrakter, eftersom ustabiliteten på fragtmarkedet sammen med udfordringen omkring overkapacitet ved kommende leveringer skaber usikkerhed om større nybygningsinvesteringer.

Et Capesize skib på 186.300 dwt bestilt i februar i år hos kinesiske Shanghai Waigaoqiao lå på omkring 49,8 millioner dollars, mens et Capesize skib på 176.000 dwt bestilt hos det Kinesiske værft Zhoushan Jinhawaian i slut maj 2008 kostede 88,5 millioner dollars,” hedder det i rapporten.

Tankers Inc. udskyder sine ambitiøse nybygninger 

      

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også