OOCL fik klart indtjeningsløft i andet kvartal

Det 11. største containerrederi i verden melder om markant bedre indtjening i andet kvartal end i sammen periode af 2011.
Foto: EUROGATE
Foto: EUROGATE
RITZAU FINANS

Andet kvartal har været noget bedre end samme periode i sidste år i containerbranchen, og det aflæses også tydeligt i de forløbige tal for andet kvartal fra Hong Kong-baserede Orient Overseas Container Line (OOCL), der er verdens 11. største containerrederi og konkurrent til A.P. Møller - Mærsks tilsvarende Maersk Line.

OOCL sejlede 1,34 mio. tyvefodscontainere (teu) i april, maj og juni - det var 6,7 pct. flere end i samme tre måneder i 2011. Kvartalet bød samtidig på en stigning i indtjeningen. 1,56 mia. dollar havde OOCL i omsætning, hvilket svarer til et løft på 10,6 pct.

Omsætningen per teu var dermed 3,7 pct. højere i kvartalet i forhold til et år tidligere, og hele 9,6 pct. højere i forhold til første kvartal i år.

Dermed afspejler OOCL's tal den igangværende udvikling på containermarkedet, hvor rederierne presser ratestigninger igennem for at undgå en gentagelse af skrækscenariet fra sidste år. Igennem andet halvår af 2011 dykkede fragtraterne på containerfart til stærkt tabsgivende niveauer, og sammenlagt med stigninger i olieprisen og dermed øgede brændstofomkostninger betød det milliardtab til Maersk Line og flere af de store rivaler.

Nu er situationen dog noget mere opløftende, og tallene viser også en tydelig forbedring for rederierne - for eksempel er spotraten på at fragte en tyvefodscontainer fra Shanghai til Nordeuropa steget til 1747 dollar ifølge de seneste tal fra SCFI-indekset fredag. Det er 250 pct. mere end bundniveauet fra december 2011 på 490 dollar.

OOCL kommer, via sit moderselskab Orient Overseas International, med sit endelige halvårsregnskab 8. august.

OOCL forsøger nyt ratehop 

AADA foreslår medlemsrederierne at sænke brændstoftillæg 

Clarksons vil lave virksomhedsanalyser af Maersk Line 

Seaintel: G6-alliance har givet kunder højere pålidelighed 

AF RITZAU FINANS

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også