Den maritime industri i Danmark kan med fordel høste en lang række af de erfaringer, som lægemiddelindustrien med stor succes har gjort sig inden for forskning, uddannelse og rekruttering af kompetente medarbejdere og talenter. Det mener professor Børge Diderichsen, vice president, Corporate Research Affairs i Novo Nordisk, der har fungeret som rådgiver i arbejdet med det idekatalog til Søfartsstyrelsen, som Akademiet for Tekniske Videnskaber (ATV) netop har afleveret. Ifølge Børge Diderichsen vil det kræve et langt sejt træk over en måske 10-årig periode, ligesom en ambitiøs plan ikke er billig.

"Jeg kan sagtens se elementer fra vores industri overført til den maritime verden. Men selvfølgelig er der forskelle, og vi har i lægemiddelindustrien den fordel, at vi har tre ganske store virksomheder, som har en fælles interesse i mange af de kompetencer, vi ønsker at opbygge og uddanne og uden at være direkte konkurrenter. Vi konkurrerer ikke på produkter, men på talenter, og vi har en fælles interesse i et stærkt kompetencemiljø. Sammenlignet med den maritime industri har vi selvfølgelig også den fordel, at vores forskningsbudgetter er ganske store," siger Børge Diderichsen, en af hovedarkitekterne bag industriens etablering og medfinansiering af bl.a. forskerskoler:

"Til gengæld mener jeg, at den maritime industri har nogle umiddelbare appellerende elementer til unge mennesker. Jeg kan dårligt tro andet, end at skibsfart som en del af et uddannelsesforløb vil være uhyre fascinerende for mange unge på universitetet."

For ca. 10 siden år stod lægemiddelindustrien i samme situation som den maritime industri gør i dag med udsigt til mangel på kompetente og højtuddannede medarbejdere.

Idekataloget fra ATV indeholder en lang række forslag, der præciserer, hvordan det blå Danmark kan fremme konkurrenceevnen gennem en stærkere værdikæde mellem uddannelse, forskning, erhverv og myndigheder. Blandt de mange forslag er mere attraktive uddannelsesforløb, talentprogrammer og forskerskoler og ikke mindst forslaget om et nationalt, maritimt forskningscenter.

Læs hele opskriften, idekataloget, her.

Succes med ph.d.-forskerskole

"Det første væsentlige initiativ, vi tog, var etablering af en ph.d.-forskerskole med bl.a. Novo Nordisk, Lundbeck og Leo som partnere, Drug Research Academy, der siden har dannet model for flere andre initiativer. Sammen med den daværende rektor for Danmarks Farmaceutiske Universitet Povl Krogsgaard Larsen og Forskningsministeriet udviklede vi tilbage i 2002 et koncept, hvor hver part, virksomhederne, ministeriet og universitetet, hver betalte en tredjedel af ca. 70 mio. kroner. Målet var at råde bod på den mangel på kandidater, som vi kunne forudse. Det har den meget store fordel, at de enkelte studerende arbejdede på et projekt af fælles interesse med vejledere fra såvel universitetet som industrien, så den studerende eksponeres til begge verdener," siger Børge Diderichsen til ShippingWatch:

"Denne model har været en stor succes, og mig bekendt har stort set alle studerende fået gode job, primært i industrien. Siden har Novo Nordisk også alene sammen med KU Life, det tidligere Landbohøjskolen, støttet uddannelse af ph.d'ere samt medfinansiering af af en professor og et antal post-docs. Vi er meget tilfredse med denne form for investeringer."

Blandt andre initiativer har Novo Nordisk et talentprogram, der kaldes STAR, "Science, Talent, Attraction & Recruitment". Siden 1998 har Novo Nordisk støttet i alt 800 talenter under dette program, herunder 250 ph.d-studerende.

Store fordele for maritim industri

"Jeg mener, at den maritime industri kan få store fordele ved at vælge og tilpasse nogle af de virkemidler, vi har anvendt i lægemiddelindustrien med fokus på en langsigtet kampagne sammen med et eller flere universiteter over en 10-årig periode. En helt afgørende faktor er den langsigtede satsning, og at man lige fra begyndelsen er bevidst om, at det kommer til at koste ressourcer," understreger Børge Diderichsen.

Udover rådgivning fra bl.a. Novo Nordisk og en lang række andre "tunge" aktører inden for forskning og udvikling, peger idekataloget på flere eksempler fra udlandet inden for maritim forskning og business, heriblandt også CBS' Centre for Shipping Economics and Innovation og Dansk Center for Maritim Teknologi oprettet i 2006 med støtte fra Den Danske Maritime Fond.

Idekataloget til Søfartsstyrelsen er det seneste i en række initiativer, som i løbet af de seneste 5-7 år har søgt at påvirke og facilitere et tættere samarbejde mellem uddannelse, forskning, erhverv og myndigheder. De tæller bl.a. Green Ship of the Future fra 2008, Partnerskabet for Renere Skibsfart fra 2008 med Danmarks Rederiforening og Miljøstyrelsen, Partnerskabet for Klimaansvar 2009 under ledelse af Søfartsstyrelsen samt Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse fra 2011.

Her er opskriften på et maritimt Danmark i verdensklasse