OPEC: Efterspørgsel under ekstra pres i 2. halvår

En høj OPEC-produktion over markedskravene bekræfter, at markedet er rigeligt forsynet, skriver OPEC i sin månedlige rapport.
Foto: Casper Dalhoff
Foto: Casper Dalhoff
AF RITZAU FINANS

Usikkerheden i den globale olieefterspørgsel er vokset i takt med forøget usikkerhed omkring den økonomiske situation. Det vurderer organisationen af Olieeksporterende Lande, OPEC.

"En høj OPEC-produktion over markedskravene giver yderligere bekræftelse af, at markedet er rigeligt forsynet. Fortsatte udfordringer med det globale, økonomiske opsving har ledt til endnu højere usikkerhed omkring olieefterspørgslen i andet halvår af 2012," skriver OPEC i sin månedlige rapport.

I maj producerede organisationen 31,58 mio. tønder olie om dagen, hvilket er en lille tilbagegang fra 31,64 mio. tønder olie i april, men fortsat klart over kvoten på 30 mio. tønder per dag, som blev fastsat i december. Dermed produceres der godt 5 pct. mere olie, end OPEC selv mener er nødvendigt.

OPEC, der selv står for omkring 40 pct. af det globale udbud af olie, spår, at den samlede efterspørgsel på olie for hele 2012 vil ligge på 88,69 mio. tønder om dagen. I maj var tallet 88,67 mio. tønder om dagen.

RITZAU FINANS

Global Risk Management: Hold øje med disse datoer

Danske Bank forventer oliepris på 110-115 USD i år 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også