Peter Straarup indtræder i A.P. Møller Fondens bestyrelse
Bestyrelsen i A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har valgt den tidligere topchef for Danske Bank, direktør Peter Straarup til bestyrelsen. Peter Straarup tiltræder 1. juli 2012. Det oplyser Fonden i en meddelelse.
Peter Straarup, 60, har været i Danske Bank fra 1968 til 2012, heraf de seneste fjorten år som ordførende direktør.
”Peter Straarup vil i bestyrelsen, som den nationalt og internationalt respekterede finansmand han er, styrke vor finansielle indsigt. Derudover værdsætter vi Peter Straarups integritet og glæder os til at nyde godt af hans unikke indsigt og netværk” udtaler Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla.
Bestyrelsens sammensætning er således pr. 1. juli 2012:
Ane M.M. Uggla, formand
Knud Sørensen, næstformand
Leise M.M. Møller
Tom Kähler
Lars-Erik Brenøe
Ove Hornby
Peter Straarup
Overskud i Mærsk' familiefond falder 4,8 mia. kr.
Ane Uggla valgt som ny formand for Mærsks Almenfond
Ane Uggla er arvingen, der efterlades en uudfyldelig rolle
Arbejdet går videre i hr. Møllers ånd