Fortsatte ratefald før højsæsontillæg

Rateudviklingen på de vigtige containerruter mellem Asien og Europa fortsætte en nedadgående tendens. Det viser nye tal for udviklingen i containerindekset fra Shanghai Shipping Exchange, SCFI.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line
AF RITZAU FINANS

Rateudviklingen på de vigtige containerruter mellem Asien og Europa fortsatte en nedadgående tendens i ugen, der sluttede fredag, hvor de store rederier ellers skulle give priserne for containerfragt det sidste løft opad med de vanlige højsæsontillæg.

Det viser tal for udviklingen i containerindekset fra Shanghai Shipping Exchange, SCFI. Udviklingen er en fortsættelse af tendensen i maj, hvor raterne også dykkede, hvilket indikerer, at rederiernes prisstigninger, som trådte i kraft den 1. maj, heller ikke for alvor er slået igennem.

Indekset dykkede i ugen, der sluttede den 1. juni, med 1,6 pct. Omsat til penge blev transport mellem Asien og Europa 22 dollar billigere per tyvefodscontainer, teu i ugen, så prisen nu er 1666 dollar per enhed.

I sidste uge meddelte blandt andre A.P. Møller - Mærsks containerrederi, Maersk Line, og konkurrenten Hapag-Lloyd sine kunder, at højsæsontillæggene, som skulle træde i kraft fredag, bliver udskudt i år.

Maersk Line udskyder dermed et varslet tillæg på 350 dollar per teu til den 15. juni, mens Hapag-Lloyds varslede tillæg til priserne på 400 dollar per teu er udsat til den 18. juni. Det tyske selskab har til gengæld varslet en ny stigning på 500 dollar per teu, som skal træde i kraft den 1. juli.

RITZAU FINANS

Containerrederier udsætter tillæg forud for højsæson 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også