Clipper: Slow steaming kan spare 20 pct på brændstof

Clipper mener, der er stort potentiale for besparelser på brændstof og har oprettet en enhed, der alene skal fokusere på området. Slow steaming kan spare 20 procent af brændstofforbruget, mener rederiet.

Slow steamning kan udgøre et væsentligt bidrag til besparelserne hos Clipper, oplyser rederiet i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet fra Clipper A/S. Op imod en femtedel af brændstofforbruget kan skæres væk ved at nedsætte hastigheden, mener Clipper, der siden 2008 arbejdet med forskellige former for optimering af skibenes forbrug af brændstof.

Sidste år oprettede rederiet en enhed for Performance Management, der alene skal beskæftige sig med at reducere skibes brændstofforbrug. Ifølge regnskabet fra Clipper omfatter aktiviteterne i enheden bl.a.:

- Slow steaming/ECO-speed. At der arbejdes på at finde den optimale fart til skibene, afhængigt af last, rute og tidsplan. Slow steaming kan nedsætte brændstofforbrug med op til 20%.

- Optimering af trim (forskel på dybgang under vand for og agter på skibet). Der er foretaget testmålinger af flere skibstyper. Dette har gjort det muligt for havnekaptajner og kaptajner at optimere placering af last og ballastvand. Brændstofforbruget på disse skibe er nedsat med ca. 3% i gennemsnit.

- Rensning af skrog og propel og anvendelse af højkvalitetsmaling. Disse tiltag kan spare brændstof på op til 10% .

- Overvågning og optimering af motorer, træning af besætninger samt indførelse af et performance monitoring system.

Krakelerer enigheden om slow steaming nu? 

Maersk Line vil spare 1,3 mia. USD årligt i brændstof fra 2014 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også