ShippingWatch

A.P. Møller - Mærsk fremlægger regnskab

Tirsdag fremlagde Mærsk Gruppen regnskab for første kvartal 2012.  Fokus er på containerdivisionen.

Når A.P. Møller - Mærsk fremviser tallene for første kvartal, vil der endnu en gang være fokus på containerdivisionen, og ikke mindst guidance for hele året.

Foråret har været præget af markante ratestigninger, og mens A.P. Møller - Mærsk notorisk er konservative, når der skal meldes ud om fremtiden, har analytikerne allerede indregnet en voldsomt forbedring af resultatet i divisionen.

Samlet for koncernen venter markedet ifølge SME Direkt en omsætning på 80 mia. kr. mod 79,1 mia. kr. i samme periode sidste år, mens driftsresultatet, EBITDA, ventes at falde til 15,9 mia. kr. fra 22,5 mia. kr. Resultatet før skat ventes at falde til 7,7 mia. kr. fra 15 mia. kr. Det er dog udløst af, at kollapset i containerraterne i 2011 først kom i andet halvår, og at Maersk Line derfor var stærkt overskudsgivende i første kvartal sidste år.

"Vi kommer til at kigge på guidance i container før alt andet. Spørgsmålet er, om Mærsk føler sig så trygge ved deres "back in black"-strategi, at de tør styrke ordlyden i forventningerne," siger A.P. Møller - Mærsk-analytiker hos Alm. Brand Jesper Christensen til Ritzau Finans.

Uld i mund

Koncernen opgiver ikke forventninger i tal. For 2012 venter man på koncernniveau et "positivt resultat", men lavere end i 2011, hvor man tjente 18,1 mia. kr. før minoriteter. For containerforretningen lød den seneste forventning på et "negativt" resultat. Siden da er spotraterne på den store rute fra Asien til Europa dog mere end fordoblet til omkring 1800 dollar.

"Forventninger bliver nødt til at blive omformuleret til noget mere positivt, for de var meget negative ved årsskiftet. Men jeg tror ikke, de kommer ud og indikerer overskud for året, for de er meget konservative. Vi så samtidig et ratefald i sidste uge, hvilket nok får dem til at tage kanterne af guidance. Jeg tror, de kommer til at have uld i mund, og det kan vi også se hos andre rederier, der er varsomme med optimismen, siger Jesper Christensen.

Sydbank venter dog en mærkbar opjustering, og ser A.P. Møller - Mærsk opjustere forventningerne til Maersk Line til "et mindre overskud" og for hele koncernen til et overskud højere end i 2011.

RITZAU FINANS

Platou: Maersk Line i plus for hele 2012 

Optakt til Maersk-regnskab: Analytikere øjner opjustering 

 

 

 

 

Mere fra ShippingWatch

To flydende gasterminaler rykker til Europa

Europa kan se frem til at modtage to flydende terminaler til import af LNG i de kommende måneder for at erstatte gas fra Rusland. Blandt andet vil Golar LNG omdanne et LNG-tankskib til en terminal.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs