ShippingWatch

Officerer: Færre filippinske søfolk hvis krav strammes

Søfartens Ledere, der organiserer 3.200 danske skibsofficerer, støtter EUs kritik af kvaliteten af mange filippinske søfarende, som samlet anslåes at udgøre omkring 25 pct. af alle ansatte ombord i den globale handelsflåde.

Foto: Søfartens Ledere

Det er hårdt tiltrængt, at den filippinske præsident Benigno Aquine nu griber ind for at højne kvaliteten af søfarende fra landet, efter at EU-Kommissionen har truet med ikke at anerkende maritime uddannelser i Filippinerne. Det mener Fritz Ganzhorn, direktør i Søfartens Ledere, der organisererer 3.200 danske skibsofficerer.

"Vi kan sagtens forstå, at der fra EU's side er fokus på kvaliteten af filippinske søfarende. Der findes mange dygtige filippinske søfarende, men det er et kæmpe problem, at der er for langt fra top til flop. Kvaliteten er simpelthen for svingende i forhold til de indberetninger, vi får fra vores medlemmer. Vi er godt klar over, at filippinerne og den billige arbejdskraft er kommet for at blive. Hvis EU forbød certificering af de filippinske søfarende vil hele den europæiske handelsflåde få et alvorligt problem, for hvem skal fylde hullet. Danske og europæiske søfolk er jo nedlagt i det volumen, vi har set tidligere, men det er meget vigtigt, at EU presser på i den her dagsorden og sætter filippinerne stolen for døren. Der er klart noget, der skal ryddes op i derude," siger Fritz Ganzhorn til ShippingWatch. 

Færre søfarende

Fritz Ganzhorn vurderer, at der vil komme færre flippinske officerer ud i skibene fremover, hvis der bliver strammet op i forhold til krav og kvaliteten af de søfarende derude:

"På Filippinerne uddannes mange officerer og på forskellige skoler. Efter at man har taget uddannelsen, skal man bestå en prøve for at få sit STCW certifikat, selv om man har bestået på den pågældende navigationsskole. Der er mange, der dumper, og selv om de teoretisk set har en styrmandsuddannelse fra et eller andet privat college på Filippinerne, skal de ud at sejle som matroser, fordi de ikke har kunnet indløse officerspapirer," siger hans.

 

I de gode år var der ifølge Fritz Ganzhorn stor efterspørgsel efter danske officerer, der med deres kompetencer gjorde en forskel på bundlinjen. Men efter at finanskrisen satte ind, rebede rederierne sejlene, skar i omkostningerne og øgede brugen og efterspørgslen af filippinske søfarende og særligt nye officerer.

Nede at skrabe bunden

"I forhold til de indberetninger, vi får, kan vi konstatere, at nogle nye filippinske styrmænd og maskinmestre mønstrer om fra matros eller motormand til officer fra én udmønstring til en anden. De har været hjemme og få de certifikater, de ikke kunne opnå, da de blev uddannet. I nogle tilfælde hører vi, at  certifikaterne kommer efter, de pågældende er mønstret. Finanskrisen har gjort, at man har været nede at skrabe bunden," siger Fritz Ganzhorn:

"Det klæber lidt til diskussionen om filippinske søfarende, om der er falske certifikater. Det klæber selvfølgelig uberettiget til nogle og formentlig berettiget for andre. Vi skal ikke rose os selv unødvendigt, men kompetenceniveauet er langt mere jævnt hos de danske officerer. For mange filippinere falder igennem, og så er det klart, at man fra EU's side må sige, at det simpelthen ikke er godt nok, fordi vi netop har en international STCW-standard med f.eks. gensidig anerkendelse af certifikater mellem landene i IMO.

Hvis Filippinerne fortsat vil være labour supplying country, skal de se at få styr på standard og kvalitet. Trenden går i retning af, at nettet bliver mere og mere fintmasket. Det er internationalt politisk vedtaget, at man i den maritime verden skal have styr på kompetencerne. Også fordi skibene jo er til fare for miljøet, hvis de går på grund. Der er rigtig mange gode grunde til, at der skal være styr på kompetencerne."

Pris og kompetencer

Søfartens Ledere ser det som lille indikator for kvaliteten, at der ikke er så mange filippinerne, der bryder igennem og rykker op i seniorofficersrækkerne, fx kaptajner og maskinchefer, mens de fleste danske skibsofficerer, der hænger i, bliver seniorofficerer. Mange på filippinerne når kun en karriere som juniorofficerer, 2. eller. 1. styrmand.

"Det er vel også et udtryk for, at kompetencer og pris følges ad. Var de ligeså dygtige som os andre, for at sige det på en lidt selvfed måde, var vi jo udkonkurreret for længe siden . Der er en sammenhæng mellem det, man betaler, og det man får. Desværre ser vi også, at nogle er dårligere, end det, de bliver betalt for. Derfor kan vi slet ikke være uenige i EU's initiativ, for det er tiltrængt, at der sættes fokus på problemet," siger Fritz Ganzhorn, der heller ikke vil afvise, at EU-kommissionen vil presse hårdt på og skærpe kravene til filippinske søfarende for at styrke den europæiske beskæftigelse.

EU-tvivl om kvaliteten af filippinske søfolk 

EU: Vigtigt mål at Europa bevarer en stor flåde 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Maersk og 22 andre rederier fik bøder af Sydkoreas konkurrencemyndighed, tank- og tørlastrederiet Norden vil stadig købe ”sorte” skibe, og Hafnia kan få svært ved at finansiere skibskøb fra konkurrent.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs