Tidl. Mærsk-reder: Hr. Møllers globale netværk var unikt

Mærsk Mc-Kinney Møller skabte et verdensfirma med verdensklasse værdier, siger tidl. chef i Maersk Oil Thomas Thune Andersen, der især fremhæver hr. Møllers internationale netværk   
Foto: Foto, Lars Krabbe
Foto: Foto, Lars Krabbe

Mærsk Mc-Kinney Møller modtog en arv, som han udviklede til et livsværk og et verdensfirma med verdensklasse værdier, som han selv har stået for og været rollemodel for, siger den tidligere skibsreder i A.P. Møller - Mærsk, Thomas Thune Andersen, der for få uger siden besøgte sin tidligere chef. 

"Han var en person med et kolossalt stor internationalt netværk, som han respekterede, brugte og arbejdede med. Det internationale netværk var en væsentlig del af alt, hvad han foretog sig.

Samtidig var hr. Møller en person, der altid havde en enorm interesse i alt omkring sig. Hvis man rejste med ham eller lignende, var det ikke kun selve forretningsopgaven, der var interessant for ham, men også samfundet og forskellige værdier i samfundet. Hr. Møller havde et utroligt stort engament, og han kunne ringe til en på alle tidspunkter. Han var selvfølgelig også en person, der forlangte meget af sine medarbejdere, men som til gengæld også gav sine medarbejdere muligheder," siger Thomas Thune Andersen, der startede som shippingelev i 1978 og sluttede som skibsreder i A.P. Møller - Mærsk som chef for Maersk Oil, indtil han forlod gruppen i 2009.

Thomas Thune Andersen er i dag bestyrelsesformand for Lloyds Register.

Thomas Thune om "Læren fra Mærsk"

 

Tilmeld dig ShippingWatchs gratis nyhedsbrev og modtag opdateringer fra det blå erhvervsliv to gange dagligt. Indtast din mailadresse her.

 

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også