ShippingWatch

Skibsofficerer: Vi vil helst sagsøge staten

Det er i bund og grund et politisk ansvar, at DIS-ordningen og spørgsmålet om statsstøtte nu kastes for domstolene. Det siger direktør Fritz Ganzhorn, Søfartens Ledere, der erkender en risiko for medlemmer, hvis foreningen vinder retssag.

Søfartens Lederes bebudede sagsanlæg mod Danmarks Rederiforening om fastsættelse af søfolks nettolønninger burde føres mod den danske stat. Det mener direktør Fritz Ganzhorn fra Søfartens Ledere.

"Det ville vi klart have foretrukket. Vi ville allerhest have anlagt en sag mod staten, men det er ikke muligt, vurderer vores advokater. Men i virkeligheden så vi helst, at der blev lavet noget lovgivning. Der er en voldsom stor frustration blandt vores medlemmer over, at man fra politisk side ikke vil interesserer sig for problemstillingen og ikke ønsker at gå ind i sagen," siger Fritz Ganzhorn til ShippingWatch.

Tre ministre og en række politiske ordfører har foreløbig afvist navigatørernes appel om at forholde sig til sagen under henvisning til, at de ikke vil blande sig i parternes forhandlinger om løn- og ansættelsesvilkår. 

Bred opbakning

Bestyrelsen i Søfartens Ledere fik forleden bred opbakning fra medlemskredsen på sin årlige generalforsamling til at føre retssag mod rederne efter to års resultatløse forhandlinger. Ifølge Søfartens Ledere fordi Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen af 2010 har afvist at regulere nettolønningerne i DIS, selvom lovgivningen og godkendelsen fra EU forudsætter, at det skal ske, når der foretages ændringer i det danske skattesystem. Redernes afvisning betyder, fastslår lederne, at søfolkene ikke kompenseres for skattelettelserne fra 1. januar 2010, da mellemskatten forsvandt og marginalskatten blev reduceret med 7,5 procent, selvom søfolk i DIS betaler alle andre skatter og afgifter.

Lovsjusk

"Vi synes, der ligger et meget stort politisk ansvar for noget, der i bund og grund er lovsjusk, og som nu kastes for domstolene med den indbyggede risiko, at der kommer fokus på DIS-ordningen og statsstøtten til de danske rederier. Enten må den eksisterende lovgivning strammes op, så det bliver klart for rederierhvervet, at der skal ske en regulering, eller også må man jo lave et bruttosystem, så der indføres almindelige skatteforhold, men hvor skatten gives tilbage til rederierne. Det er en model, andre lande som f.eks. Norge praktiserer. I Danmark er der jo tale om et helt fantastisk system for rederierhvervet, fordi støtten ikke er på finansloven eller figurerer andre steder for den sags skyld. Da man lavede DIS-ordningen, fjernede man sammenhængen mellem skat og nettoløn fra folketingets bord og lagde det ud i erhvervet. Deri er det jo en særegen ordning. Og derfor har folketinget svært ved at gå ind og røre ved det her,uden at skulle røre ved det hele," siger Fritz Ganzhorn.

Økonomisk risiko

Risikerer I ikke, at det vil få konsekvenser for jeres medlemmer, hvis I vinder sagen, og medlemmerne pludselig skal have 10 procent mere i løn?

"Ja, det er selvfølgelig et scenarie, at man skal kunne tåle at blive dyrere."

Har dine medlemmer forholdt sig til den risiko?

"Ja, det har de. Men et meget stort flertal mener altså, at der er plads til, at man kan hæve omkostningerne. Danske søfolk er både kompetente og efterspurgte, men der vil jo altid være en risiko, og den er vi parate til at tage. Risikoen ved ikke at prøve sagen er, at vi accepterer tilstanden. Og medlemmerne mener, at det er en kamp, der skal kæmpes. Det er meget vigtigt for vores medlemmer at få fastslået, at sammenhængen til skattesystemet er intakt, fordi søfolkene rammes af alle andre skatter og afgifter," siger Fritz Ganzhorn.

 

Statsstøtten

Han finder det helt uforståeligt, at de ansvarlige ministre ikke interesserer sig for en sag, der kan ende som ulovlig statsstøtte:

"Når Skatteministeriets egne specialkonsulenter siger, at nettohyren i DIS skal op, når skatten sættes ned, og at støtte til rederierne – ud over værdien af skatten – er ulovlig statsstøtte, så ville jeg som minister gøre alt for at sikre mig, at Danmark – med redernes forvaltning af ordningen – er på den rigtige side af EU-lovgivningen. Jeg ved ikke, hvad EU-kommissionens eventuelle interesse vil afstedkomme, hvilke konsekvenser den vil have for DIS-ordningen, rederierne og ministeren, eller hvor mange penge det vil dreje sig om i eventuel bod og tilbagebetaling. Men alene medlemmer af Søfartens Ledere (ca. 2.000, red.) mangler, ifølge vores beregninger, en samlet regulering af deres lønninger på omkring 115 mio. kr. siden 2010."

Sagen, eller en mindre serie af retssager, forventes anlagt mod udvalgte rederier i løbet af de kommende uger. Det er advokatfirmaet Horten, der i sagen er juridiske rådgivere for Søfartens Ledere.

Danmarks Rederiforening mener, at Søfartens Ledere har dårlige kort på hånden med et sagsanlæg.

"Vi mener ikke, det giver mening at sammenligne en nettoløn med en bruttoløn, som vi ikke kan sige noget om niveauet af, fordi vi ikke har forhandlet bruttoløn siden 1988," siger vicedirektør Pia E. Voss, Danmarks Rederiforening. Hun mener, at Søfartens Ledere i stedet for at gå rettens vej hellere skulle tage spørgsmålet op i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

 

Søfartens Ledere lægger sag an mod danske rederier 

Rederne: Søfartens Ledere har en dårlig sag

Danish Maritime Officers file suit against shipping companies  

 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs