De mislykkede forhandlinger og især opgøret med de franske fagforeninger om overtagelsen af det nu konkursramte Sea France, har ikke taget pusten fra DFDF Gruppen, der trak plan B op af skuffen og nu vil indsætte to færger, den første er i drift,  på den strategisk vigtige Calais-Dover-rute sammen med den franske joint venture-partner Louis Dreyfuss Armateurs. Men forløbet, der en overgang begyndte at ligne et politisk tema frem mod det franske valg i maj, da bl.a. præsident Nikolas Sarkozy, involverede sig i sagen, har efterladt sig spor i DFDSs hovedsæde i København.

Dialog

300 ud af de knap 900 tidligere ansatte i Sea France har fået garanti om job på de to nye, fransk-flagede færger. Og det indebærer en risiko, erkender DFDS:

”Vi kan ikke afvise muligheden for, at vi vil løbe ind i problemer med medarbejderne, men vi har en konstruktiv dialog med det nationale CFDT og de andre fagforeninger. Vi har afholdt fem møder med dem, hvor vi har diskuteret, hvad vi kan, under hvilke vilkår, vi arbejder, og hvordan vi gør tingene. Vi har egentlig fået skabt en fælles forståelse, så vi er ret sikre på, at vi kan få dette her til at fungere, siger CEO Niels Smedegaard, DFDS Gruppen:

"Men det er klart, at vi har forsøgt at vise noget goodwill. Hvis vi skal komme ind i en havn som Calais, der er ejet af regionen, sidder der jo nogle mennesker og følger med. Kom vi ind med engelsk- eller danskflagede skibe, vil vi måske ikke nødvendigvis få de slots, der skal til i havnen, og som er vigtige for os. Derfor hænger tingene jo sammen, og derfor er det to franskflagede skibe med franske medarbejdere, vi sætter ind. På vores skibe på ruten mellem Dover og Dunkerque har vi mange forskellige nationaliteter. De er alle på engelske overenskomster, men i Calais er det franskmænd. Det er en særlig situation, og den har vi gjort os rigtig mange tanker om:

Indledningsvis var vi parate til at købe virksomheden med de daværende medarbejdere for derefter at omstrukturere den. Så købte vi en going business med de fordele, der var forbundet med dette. Men uanset hvordan vi forsøgte at få en dialog med den største af de involverede fagforeninger, ønskede de det ikke. Og jo mere vi fandt ud af, i hvor høj grad den pågældende fagforening havde styret Sea France igennem de sidste ti år og hvor stort et medansvar, den har haft for at køre virksomheden ned, stod det klart for os, at det ikke var en realistisk mulighed at lægge et højere bud. Derfor blev det plan B med en konkurs i Sea France til følge."

Rolig opstart

Udfordringen på ruten i 2012 bliver en rolig opstart med forventning om, at det skal udvikle sig til en rentabel forretning næste år.  Den korteste distance mellem kontinentet og England er mellem Dover og Calais. Sejladsen på DFDSs eksisterende rute mellem Dover og Dunkerque tager dobbelt så lang tid.

”Så det er strategisk vigtigt for os at komme ind på den korteste strækning i takt med, at olieprisen stiger, og vi får de nye svovlkrav fra 1. januar 2015,” konstaterer Niels Smedegaard:

”Der har været en voldsom overkapacitet. Derfor har Sea France ikke været i stand til at levere resultaterne, vi har selv slidt i det med resultaterne mellem Dover og Dunkerque, og P&O har også kæmpet. Med tunnelen har der i mange år været en intens konkurrence. Vi håber på, at situationen kan stabiliseres i og med, at Sea France lukker. De sejlede med fire skibe. Vi indsætter to skibe i første omfang. Det bør alt andet lige stabilisere situationen og få restruktureret markedet.”

Fremtiden

Ifølge Niels Smedegaard ser DFDS også muligheder for nye aktiviteter syd for Den Engelske Kanal, via Louis Dreyfuss Lines, når samarbejdet på kanalen med Louis Dreyfuss Armateurs har vist sin bæredygtighed.

Han skal styre de franske søfolk