Vilkårene for den globale skibsfart har ændret sig radikalt i de seneste år, fordi geopolitiske spændinger påvirker varestrømmene helt uforudsigeligt, og i Europa har omvæltningerne skabt en ny opmærksomhed om shippings betydning for den økonomiske velstand.

Det vurderer Gaby Bornheim, der er præsident for den tyske rederiforening Verband Deutscher Reeder, VDR.

”Vi sejler i en helt anden verden i dag. Geopolitiske hændelser vejer tungt i shipping og på shipping-markederne. De er ofte fuldstændig uforudsigelige, kommer ud af det blå og rammer dig ganske alvorligt,” siger Gaby Bornheim.

Den ene krise har taget den anden i de seneste år. Coronapandemien, spændingerne omkring Taiwan, Ruslands invasion af Ukraine og senest krisen i Det Røde Hav, hvor handelsskibe er kommet under angreb af den yemenitiske Houthimilits.

”Hvem ville have troet for tre-fire måneder siden, at vil ville blive beskudt med raketter, droner og raketdrevne granater i Det Røde Hav? Regionen har altid befundet sig i lidt af en krise, men aldrig så alvorligt,” siger Gaby Bornheim og tilføjer:

”Nu er det bare en del af shipping, at man sejler gennem områder, hvor der er krise”.

Ny forståelse med Ukrainekrig

Mens hver enkelt krise er alvorlig nok i sig selv, er det Ruslands militære angreb på Ukraine, som for alvor har skabt behov for sikkerhedspolitisk nytænkning i Tyskland og det øvrige Europa.

Ruslands invasion af Ukraine har været fødselshjælper for en ny politisk opmærksomhed om shippings betydning for varestrømmene i verden og dermed for den økonomiske udvikling i Vesten.

Uden shipping går økonomien i stå.

”Sikkerhedspolitik har altid været en del af shipping. Sikring af handelsvejene har altid været et spørgsmål om magt i det store spil om geopolitik, og shipping har altid befundet sig midt i det,” siger VDR’s præsident og fortsætter:

”Den nye forståelse, der er kommet med krigen i Ukraine, er noget nyt,” siger Gaby Bornheim.

Fra den ene dag til den anden

Krigen ramte Europa og i særdeleshed Tyskland strategisk på landets energiforsyning, som i årtier var baseret på billig russisk naturgas, der strømmede til landet via rørledninger. 

Nu er samhandlen med Rusland stærkt reduceret, og for shipping er der meget lidt at komme efter i Rusland på grund af de internationale sanktioner mod landet.

”Rusland plejede at være en helt normal samhandelspartner for shipping. Vi havde stærke handelsforbindelser til Rusland, især Tyskland, når det kom til energi, men også kul og korn,” siger Gaby Bornheim og tilføjer, at det billede ændrede sig fra den ene dag til den anden for to år siden.

Søfolk og skibe i fare

Erfaringen viser dog, at der stadig er langt fra tanke til handling i Europa, selv om Ruslands krig var en brat opvågning for mange. 

Selv når europæiske handelsskibe kommer under direkte beskydning som i Det Røde Hav, tøver europæiske politikere for længe med at sætte krigsskibe ind.

”Det eneste problem er, at det kræver det tre måneders beskydning af skibe med raketter og alt muligt, før der bliver truffet en beslutning,” siger Gaby Bornheim.

Hun peger på, at det kan være risikabelt for Europa at tøve så længe i en tid med geopolitisk uro, fordi den manglende handlekraft kan opfattes som svaghed.

”Amerikanerne har været i området siden dag et for at give beskyttelse. Man kunne have spurgt sig selv: Er det tilrådeligt i forhold til den næste krise i verden at have sådan en forsinkelse (i Europa, red.), hvis europæiske interesser kommer i alvorlig fare?” siger Gaby Bornheim.

”Vi forstår, at man ikke sender flådestyrker til et kriseområde fra den ene dag til den anden, men i sidste ende er vores søfarende og skibe i fare.”

Så selv om europæiske politikere har forståelse for, at shipping er afgørende for de globale varestrømme, må der en ændring til, så det bliver nemmere at skride til handling, hvis man ønsker det.

”I det mindste må man definere, hvilke interesser man har, og om de er i fare. Er handelsforbindelser og frihandel i ens interesse? Hvis svaret er ’ja’, og interessen er stor, så er det værd at tage en rettidig beslutning om at beskytte sine interesser på det område,” siger Gaby Bornheim.

Den nuværende situation kan ændre sig til det værre allerede i år, hvis Donald Trump bliver valgt til USA’s præsident i november.

”Hvem ved, hvad der kommer til at ske efter valget i USA. Det er den næste store ubekendte. Ingen ved, hvordan det vil påvirke samhandlen,” siger hun.

Gaby Bornheim blev præsident for VDR i december 2021, og hun er den første kvinde på posten. Til daglig er hun managing director i shippingvirksomheden Peter Döhle Schiffahrts KG og er desuden medlem af bestyrelsen for interesseorganisationen International Chamber of Shipping (ICS), der varetager skibsejere og -operatørers interesser.

VDR holder sin årsdag i dag.