Hapag-Lloyd dropper Det Røde Hav og Suezkanalen efter angreb

Vejen gennem Suezkanalen vil først blive benyttet igen, når det vurderes at være sikkert for både besætning og last, skriver Hapag-Lloyd.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Det tyske containerrederi Hapag-Lloyd vil ligesom A.P. Møller-Mærsk sejle uden om Afrika for at undgå Det Røde Hav og Suezkanalen.

Det oplyser rederiet i en mail til sine kunder tirsdag aften.

Hapag-Lloyd har tidligere besluttet midlertidigt at indstille al sejlads i området, efter at et af rederiets skibe blev angrebet fredag i sidste uge.

”Som vi ser det i dag, så er situationen omkring Suezkanalen og Det Røde Hav usikker, og risici for vores besætning ombord på skibene er uacceptabel, bliver Hapag-Lloyd.”

”Derfor har vi besluttet at undgå Suez-kanalen og Det Røde Hav med omgående virkning, og i stedet sejler vi uden om Kap Det Gode Håb (syd om Afrika, red.),” lyder det videre.

Rederiet følger situationen tæt og vil løbende vurdere udviklingen. Vejen gennem Suezkanalen vil først blive benyttet igen, når det vurderes at være sikkert for både besætning og last, skriver Hapag-Lloyd.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også